Pernille i Uganda

Abesnak

Da jeg så ham her >> i eftermiddags, lige før man krydser Nilen i Murchinson Falls National Park, godt i gang med at endevende skraldespanden, tænkte jeg først, at hans udtryk var fantastisk fascinerende - at det hele rager mig så meget!.

Men jeg tænkte også på min 4-årige islandske nevø, Baltasar, som kommer på besøg her i Uganda om præcis 14 dage. Det er en af de slags ting, som bliver vildt sjove sammen med en 4-årig. Da vi sidste år var på Zanzibar, tog vi ud for at se den røde Colobus-abe, kun for hans skyld. Men det endte med at blive ligeså stor en fornøjelse for os andre.

Ungen gik raskt ind i junglen, satte sig bare ned i abe-højde, stirrede dem ind i øjenene og sagde abe-lyde. (Mens jeg stod en anelse tilbagetrukket, og nævnte ting som 'rabies' og 'bid'). Gæt hvem aben endte med at pisse på?

Landlocked

Jeg er vokset op på Lolland, med kun få kilometer ned til havet. Siden hen har jeg boet i København, hvor jeg de seneste par år, mindst en gang om dagen, krydsede vand.

Når man bor i Uganda, er man 'landlocked'. Låst til land, lukket inde mellem bjerge, dale og savanner. Ikke engang Nilens blå stribe vand eller Viktoriasøen kan gøre det ud for Øresund, Østersøen, Langelandsbæltet eller Smålandshavet.

Jeg har noget med kystlinjer og hav - som er svært at forklare. Jeg savner både lugten af hav, og synet af horisonten hvor himmel møder hav. Fornemmelsen af at være fri, modsat at være lukket inde. Det er svært at finde mange ulemper ved Uganda (bortset fra den udprægede mangel på gedigne asfaltveje), hvor folk er overstrømmende venlige, og hvor man kan køre rundt uden større overhængende fare for at blive car-jacked, slået ned eller det der er værre. Der mangler bare noget havudsigt.

Nixons Strækning (2)

Så var der endelig en af mine kollegaer, der overgav sig til Nixon, og udleverede mit telefonnummer. Som tidligere omtalt og forudsagt, stoppede Nixon de røde MS Uganda biler på strækningen mellem Kafu og Kampala, indtil at han fik mit telefonnummer.

Søndag blev jeg således ringet op af Nixon, der glædesstrålende meddelte, at 'some Danish lady had finally assisted him'. Da jeg senere opdagede, at det måtte være min kollega Mona, fortalte hun, at de faktisk troede at det var løgn. Og at de for sjov havde forsøgt sig med lidt omvendt 'kido kidogo' - at få en modydelse for at udlevere mit telefonnummer. - Kido Kidogo er swahili for det mest udbredte udtryk for 'penge under bordet' i Østafrika, et udtryk der ofte anvendes af trafikpolitiet, der spørger efter 'bare en lille ting', fx i modydelse for ikke at få en bøde.

Jeg måtte desværre skuffe Nixon med, at jeg ikke kører hans strækning før om lang tid. Til Nixons ærgelse kan man flyve Entebbe-Arua på 45 minutter.

Økologiske våben

Politiken skriver idag, at 'Våben skal ikke længere bare være effektive. Nu skal de også være miljøvenlige. En af verdens største våbenproducenter, British Aerospace (BAE), laver nu projektiler med mindre bly, og arbejder på at fjerne giftstoffer fra deres missiler'. - 'Vi har alle et ansvar for at sikre, produkterne fra start til slut bliver brugt på passende vis, og ikke efterlader varig skade', siger BAE. En trend er sågar at udvikle ammunition, der over tid bliver til gødning (!!!)

Hvis de nu fx bare lod helt være med at producere våben overhovedet, så ville hverken miljøet eller de ufattelige menneskelige konsekvenser våbenindustrien inddirekte er med til at forårsagde, slet ikke være et problem. Forestil dig at war lords og præsidenter nu sidder og diskuterer i Sudan, Somalia, Tjetjenien, Rusland, Afghanistan og USA at de skal vælge miljørigtige våben (for at sende trendy signaler) eller bare vælge det de plejer.

Som om at det bliver mere legalt at føre krig med et 'øko-mærke'!