Læs med på www.pernille.typepad.com/uganda, hvis du ikke kan vente på opdateringer

Det går ikke fremragende med at skrive på den danske del af bloggen. Det dur åbenbart ligesom ikke at skrive på dansk i øjeblikket (de sidste 2½ måned). Den korte version (få den detaljerede på www.pernille.typepad.com/uganda), er at jeg har været i DK for at holde ferie, men fik malaria. Så tog jeg til Serbien, hvor jeg også fik malaria. Til sidst rejste jeg tilbage til DK, for at gå på Rigshospitalet til daglige check-ups.

Og de har så endelig sagt god for at jeg må rejse tilbage til Uganda med en blodprocent på 6,7. Et tal jeg personligt er ret glad for, selvom alle andre siger at det først er godt nok, når det ligger mellem 7-10. Men i Beograd var det meget, meget længere nede, de talte om blodtransfusioner, og jeg tænkte; 'Lidt interessant bagefter at kunne sige at man også har en procentdel serbisk blod i kroppen'. Jeg tænkte også at jeg må være en af de meget få danskere, måske den eneste, der har fået anti-malarial behandling på Kliniski Srbije, den serbiske udgave af Afdelingen for Epidimologi.

Bagefter måtte jeg forholde mig til at alle mulige vrængede på næsen af det serbiske hospitalsvæsen, og det gik op for mig, at alle andre ex-pats ville have fået deres forsikring til at dække en behandling på et privathospital. Min forsikring dækkede også. TRYG har i det hele taget været min redning denne sommer, super sagsbehandling, ingen diskussion. Lige hvad man behøver når man har 41 grader i feber og urinen har antaget farve som Coca-Cola, fordi man også har fået 'Sortvandsfeber'.