Pernille i Uganda

Han ville ikke fotograferes...

...min kollega Peter, men han slap ikke. Det ser lidt sjovt ud med Panda-øjne, når man har ligget i solen i to dage med solbriller på!

Fest til fordel for skatere i Uganda

Lørdag aften og nat afholdes der fest til fordel for Uganda Skateboard Union. Der er nemlig mange i Afrika, der gerne vil stå på skateboard, men de mangler udstyret til det.

Læs hele artiklen på Politiken.dk http://ibyen.dk/restauranter/article347454.ece

Den 7. gang jeg underskriver en kontrakt med MS

Her gik jeg og troede at det var slut med Afrika efter Uganda, d. 1. september. Jeg havde ihvertfald pakket og arrangeret mig frem til at returnere d. 1. september til et liv i KBH. Det hele vendte imidlertid i den forgangne uge hvor jeg, uden at bruge lang tid på at tænke, underskrev en korttidskontrakt med Mellemfolkeligt Samvirke i Tanzania, hvor jeg i tre måneder skal være informationsmedarbejder på landekontoret i Dar es Salaam.

Jeg har været omkring Tanzania et par gange, og Jer der kender mig, ved at jeg er vild med Tanzania. Eller som min islandske nevø siger, efter at han holdt ferie med sine forældre og mig i Tanzania og på Zanzibar i 2006,  ´menneskene dér er bare vilde med mig, det er så dejligt!´. Drengen hentydede naturligvis til den store opmærksomhed en lille lyshåret knægt får af de børnevenlige tanzanianere, der bliver henrykte når han endelig forsigtig siger ´Jambo!´af sig selv.

Det bliver ikke ferie for mit vedkommende, langtfra. Men jeg glæder mig til at have en fast base med kort til arbejde og et kontor med fire vægge og faste arbejdstider (lad os nu se). Men der skulle ikke blive noget med at køre langdistance på grusvej til hverdag, eller krig, post-konflikt, fravær af fred og repatriering, kolera, tyfus, og ´kan du ikke lige tage fire sække charcoal med til mig i Kampala, og så måske en seng og fire stole med tilbage til Arua?´.

Det bliver helt mærkeligt!!

Læs med på www.pernille.typepad.com/uganda, hvis du ikke kan vente på opdateringer

Det går ikke fremragende med at skrive på den danske del af bloggen. Det dur åbenbart ligesom ikke at skrive på dansk i øjeblikket (de sidste 2½ måned). Den korte version (få den detaljerede på www.pernille.typepad.com/uganda), er at jeg har været i DK for at holde ferie, men fik malaria. Så tog jeg til Serbien, hvor jeg også fik malaria. Til sidst rejste jeg tilbage til DK, for at gå på Rigshospitalet til daglige check-ups.

Og de har så endelig sagt god for at jeg må rejse tilbage til Uganda med en blodprocent på 6,7. Et tal jeg personligt er ret glad for, selvom alle andre siger at det først er godt nok, når det ligger mellem 7-10. Men i Beograd var det meget, meget længere nede, de talte om blodtransfusioner, og jeg tænkte; 'Lidt interessant bagefter at kunne sige at man også har en procentdel serbisk blod i kroppen'. Jeg tænkte også at jeg må være en af de meget få danskere, måske den eneste, der har fået anti-malarial behandling på Kliniski Srbije, den serbiske udgave af Afdelingen for Epidimologi.

Bagefter måtte jeg forholde mig til at alle mulige vrængede på næsen af det serbiske hospitalsvæsen, og det gik op for mig, at alle andre ex-pats ville have fået deres forsikring til at dække en behandling på et privathospital. Min forsikring dækkede også. TRYG har i det hele taget været min redning denne sommer, super sagsbehandling, ingen diskussion. Lige hvad man behøver når man har 41 grader i feber og urinen har antaget farve som Coca-Cola, fordi man også har fået 'Sortvandsfeber'.