'Og måske bliver jeg lige nødt til at sige, at I må hverken slå eller sparke hunden', opremser jeg, da jeg introducerer vagterne og min husholderske for den nye hvalp. Burde være en absolut overflødig kommentar, men ikke her, hvor hunde rangerer lavt på listen af medlemmer af husstanden. Det er måske lidt overdrevent at sige, at de skal behandle den som et menneske, men forklaringer, der skaber billeder inde i hovedet på folk, plejer at virke.
- ' Ja, ja', siger de bare, og forklarer at de selv har hunde derhjemme og har helt styr på det. Men så vågnede jeg alligevel her i morges til en værre hylen, som jeg straks lokaliserede kom fra den lille hvalp. Selvfølgelig havde min vagt gemt den væk, og låst den inde i den bygning der ligger bag mit hus. Og selvfølgelig var hvalpen stærkt utilfreds. Og så skal man lige tage sig sammen, for dels er jeg pissesur på min vagt, nå
r han ikke tænker længere, men han ved heller ikke bedre. 'Hvad nu hvis jeg lukkede dig inde i den bygning hele dagen?!', prøver jeg. 'Ville du ikke savne lyset og den friske luft?!'
- 'Jo, jo', siger han bare. -'Men der ku' jo komme nogle og stjæle den'. Hvorefter, at jeg argumenterer, at det er derfor at han er vagt, - altså, så ingen kommer og stjæler noget i det hele taget. Som oftest ender de her samtaler hvor vi lige krydser kulturopfattelser med argumentationer jeg er sikker på, at hver part oplever som lige absurde.
Min søster har - per langdistance fra Island - døbt den 'Dingo'´, og på det sædvanlige spørgsmål fra Lolland om hvilken race, der er tale om, må jeg endnu engang sige, at jeg ikke ville kunne svare på det. Den er fra Masindi, og faren hedder 'Rafiki'. Det som jeg særligt godt kan li' ved Dingo, er at den ikke ligger for mine fødder og savler dagen lang, men springer glad rundt. Så er der bare tilbage at få dyrlægen til at vaccinere kræet. Jeg skal ikke aflive flere hunde, som det skete 1. gang og 2. gang, jeg havde hund.

Jeg vil, som uddannet agronom, indskyde en bemærkning. Enten er der tale om en sensation eller en fejl - Rafiki er nemlig en hun-hund (og det ved jeg fordi jeg jo har passet den i 6 uger, og dengang kom til at give den alt for meget mad). - Rafiki er blevet fed, var det første Kajsa (MSer i Masindi) sagde, da hun så sin hund igen. Suk.
Hvalpens fader må søges i Masindi´s mere gedulgte hundeverden, desværre.
Posted by: Vibeke | lørdag 18 november 2006 at 16:17:26 Europe/Copenhagen