Jeg er her endnu!

Så er min første måned i Uganda gået, og jeg er her stadig! Det har imidlertid ikke skortet på oplevelser og udfordringer, hvoraf en del vist nok kategoriseres som værende atypiske for en helt ny udviklingsarbejder...

På min anden arbejdsdag bankede jeg sammen med en døvstum cyklist, ned af bakke, balancerende med en sæk majs, på en afdanket cykel uden bremser. Vi slap begge med skrækken, og hun med et brækket ben. Hele historien findes her: http://pernille.typepad.com/uganda/2005/07/a_hectic_friday_1.html. Den lokale trafikbetjent i Adjumani, Nixon, frikendte mig på stedet, men det forhindrede ikke hendes Dinka onkel i at opsøge mig for at kræve (flere) penge i erstatning, og i sin søndagsbrandert råbe mindre pæne ting om hvide mennesker foran mit hus. Naboerne tog pænt opstilling for at følge endnu et afsnit i min soap opera (men der er heller ingen af os, der har TV på disse kanter, så de er undskyldt); Efterfølgende blev jeg så genstand for Nixons afrikanske kærlighed og behov for at lege lokal helt, hvilket overvejende har manifesteret sig i teenagede SMSer, en klar indstilling til at ’alt kan ordnes over en øl’ og umotiverede trafiktjek, når jeg kører rundt i byen; Og så på vej til Koboko måtte jeg stoppe ved en bilulykke, og hjælpe med at få tilskadekommende ud af bilvraget og transportere dem på hospitalet. (Læs mere på engelsk her: http://pernille.typepad.com/uganda/2005/07/koboko_koboko.html)

Dansk selskab Herfra tænkte jeg, at nu ville det bare være så afslappende med dansk selskab, og at være gæst hos de danske udviklingsarbejdere (DWere) i Koboko. Der går akkurat 1½ dag, og så redder jeg mig en sejlivet maveinfektion. Oven vande inviterer jeg Liv og Julie, Peter T’s 2 danske gæster (som jeg også kender fra MS) med på arbejde og besøg på ressursecenteret i Arua. Vi er end ikke steget ud af bilen i Arua, før vi må konstatere at Julie har pådraget sig samme infektion, imidlertid i langt sværere grad og på et mere ubelejligt tidspunkt. Forinden havde vi underholdt os selv med at læse om alle de ting man kan blive syg af i Afrika – i den af MS udleverede grønne bog: ’Sygdom og Helse i Troperne’. Og her på gaden i Arua, diagnosticerede vi os hurtigt frem til, at det næppe var ’kulturchok’ eller ’halvårskrise’ nogle af os led af, men nok nærmere en slags salmonella infektion.

En yderst uheldig tilstand, når den kombineres med hullede grusveje, stillestående luft og 35 grader, en støvet og kaotisk by med tusinde afrikanere på et eller andet form for farverigt transportmiddel i hver deres retning. Vi endte med at tilbringe dagen på en sundhedsklinik, og på trods af at vi var så skidekloge efter at have gennemlæst den grønne bog, ved jeg nu en hel del mere om behandling af maveinfektioner, og hvor grænsen går til malaria. En ting er, hvad der står i en grønne bog, noget andet er læger i Afrika, der nødigt undlader at behandle for malaria for at være på den sikre side. Hvad er bare ondt i maven, hvad er en forgiftning, og hvornår er det malaria, og hvad gør man i Arua, når man har mavekramper som een ind i helvede, og må brække sig i en knitrende grøn bærepose, mens hele byen ser på? Julie tog det i stiv arm, Liv hjalp med at holde posen, mens jeg ringede rundt til 2 andre læger for at få supplerende vurderinger.  Lægen tog det pænt, selv da vi rejste tvivl om hans dømmekraft, altså lige indtil, at Liv hævder, at Julies symptomer faktisk mest minder om tømmermænd. Bare det at foreslå at tømmermænd og malariasymptomer er samme boldgade, får lægen til at krænge overlæben helt op over de fremstående fortænder og besluttede fra da af kun af tale til mig. Min nye identitet som DW med hus og bil, giver en interessant autoritet, som bla. gør at  jeg både er blevet tituleret ’mama’, og andre rent faktisk gør, hvad jeg foreslår. Måske er det i virkeligheden fordi min tålmodighed er knap og det eneste, der hjælper, er at tage insisterende beslutninger, som jeg er god til at lade som om jeg selv tror på?!

Min nye by

Adjumani er langt oppe mod nord. Egentlig kunne man køre direkte fra Kampala over Gulu på en dag, men vejen er ikke sikker pga. rebelaktiviteter – Lord’s Resistance Army. Så vi kører over 2 dage gennem Lowero, Masindi, Murchinson Falls, Nebbi, Arua, Koboko, Yumbe, Moyo for at komme til Adjumani. 

Landskabet er overvældende smukt. Rally kørsel gennem nationalparken Murchinson Falls, hvor der er giraffer i morgendis, aber, bøfler og måske elefanter. Efter Koboko, over Yumbe, og her toner Sudans blå bjerge en ny farve i horisonten og efter Moyo vrider Nilen sig dovent gennem grøn papyrus og varmedis. Udsigten er turen værd.

Men jo længere mod nordøst, jo mindre vareudvalg på markederne, dårligere veje og

mere ræs for at nå frem før færgen sejler og mørket kommer. Vejene er grus og hjulspor tegnet i rødt støv, og som hver dag får mig til at bede til Danida om at sætte penge ind på en konto, der hedder infrastruktur i det nordlige Uganda. Byg så nogle veje og nogle broer over Nilen, så folk heroppe kan få forbindelse med resten af Uganda og for den sags skyld resten af verden! Og så jeg ikke skal sejle over Nilen med en færge, der lever sit eget liv.

Arbejde - i mit MS arbejde er murstenene mere abstrakte, vi bygger demokrati og folkelig forståelse. Ikke fordi, der er noget galt med det, men ting kommer hurtigt til at blive rene luftkasteller i folks hoveder heroppe, hvis det bliver for teoretisk. Afstanden mellem modtageren (den sudanesiske 1. eller 2. generationsflygtning på ressursecentret) og giveren (Det Danske Udenrigsministerie). Jeg har flere gange siddet med en fornemmelse, at ingen af parterne helt ved, hvad der egentlig sker i den anden ende. Eleven på ressursecentret ville aldrig kunne forestille sig spillet, der kører i Strandgade, eller for den sags skyld i Borgergade, og hvad man skal gøre for at komme i betragtning; Omvendt skal en dansker bruge meget tid – og mental ballast – for at forstå betingelserne i et refugee settlement i Adjumani. Jeg er lidt midt i mellem, og skal bla. være et led i at at formidle forestillingerne fra hver kant, så folk herude kan få en uddannelse, og MS og den store donor i sidste ende kan monitorere tilfredshed.

Jeg holder fast i min meget praktiske tilgang til arbejdet og tilværelsen heroppe – meget af det jeg hidtil har været ude for, har mest af alt krævet en magisk evne til at tro på at det nytter, og at jeg tror nok på mig selv. Her trækker jeg virkelig på, hvad vi fik udrettet på Balkan og alt det jeg lærte af at at være midt i kaos og opdage at jeg kan være med til at vende modløshed til håb. Så jeg stykker tingene ud, tager dem del for del, og ved, at nogen gange når vi ikke det, vi skulle, men måske noget utilsigtet, der også er godt. Fuck alle de smarte ord om udvikling og bistand og mellemfolkelig dialog, der tager en istid. Teorier harmonerer ligesom ikke helt med byer som Adjumani, Koboko, Moyo og Arua. Lige nu vil jeg fex. helst være god til give førstehjælp, forstå hvad folk egentligt siger, udvise pædagogisk sans, holde hovedet koldt, bakke af færgen uden at køre fast, køre i 4. gear på grusveje og til at skifte hjul.

I øjeblikket sidder jeg i Kampala, hvor vi i næste uge, skal holde møde om MS’ nye program i det nordlige Uganda og i Sudan: Læs mere her: http://www.ms.dk/Politik_presse/presse/pressefuld.asp?id=455. 

En ting, er at jeg er blevet udsat for alt det, jeg enten ikke regnede med eller ikke håbede ville ske lige med det samme. Der er også alt det, jeg frygtede, og som i virkeligheden er gået bedre end forventet. Efter 3 uger i nord kom jeg til Kampala fredag, og det var en høj oplevelse at glide ind i Kampala trafikken (Det gjorde jeg ikke til at starte med: http://pernille.typepad.com/uganda/2005/06/welcome_to_kamp.html), og faktisk synes jeg så godt om at køre, at jeg har kørt byen tynd her i weekenden. Det er en helt fantastisk fornemmelse at kunne klare noget, jeg troede ville være alt for svært.

Comments

[Tom]

Nice site. You are doing a great service to the web. [url=http://wiki.kdenews.org/tiki-view_forum_thread.php?forumId=4&comments_parentId=511]buy cheap valium[/url] [url=http://wiki.kdenews.org/tiki-view_forum_thread.php?forumId=4&comments_parentId=512]order valium[/url] [url=http://wiki.kdenews.org/tiki-view_forum_thread.php?forumId=4&comments_parentId=513]order valium online[/url] [url=http://wiki.kdenews.org/tiki-view_forum_thread.php?forumId=4&comments_parentId=514]discount valium[/url] [url=http://wiki.kdenews.org/tiki-view_forum_thread.php?forumId=4&comments_parentId=515]discount valium online[/url] [url=http://wiki.kdenews.org/tiki-view_forum_thread.php?forumId=4&comments_parentId=516]cheap valium[/url] [url=http://wiki.kdenews.org/tiki-view_forum_thread.php?forumId=4&comments_parentId=517]valium no prescription needed[/url] [url=http://wiki.kdenews.org/tiki-view_forum_thread.php?forumId=4&comments_parentId=518]valium without prescription[/url] [url=http://wiki.kdenews.org/tiki-view_forum_thread.php?forumId=4&comments_parentId=519]cheap valium free shipping[/url] [url=http://wiki.kdenews.org/tiki-view_forum_thread.php?forumId=4&comments_parentId=520]buy valium no prescription[/url] [url=http://wiki.kdenews.org/tiki-view_forum_thread.php?forumId=4&comments_parentId=521]buy valium without prescription[/url] [url=http://wiki.kdenews.org/tiki-view_forum_thread.php?forumId=4&comments_parentId=522]buy valium online[/url] [url=http://wiki.kdenews.org/tiki-view_forum_thread.php?forumId=4&comments_parentId=523]generic valium[/url] [url=http://wiki.kdenews.org/tiki-view_forum_thread.php?forumId=4&comments_parentId=524]xanax[/url] [url=http://wiki.kdenews.org/tiki-view_forum_thread.php?forumId=4&comments_parentId=525]buy xanax[/url] goodbye