7341 KM til København / 6° 50' S/39° 18' E

Nyt land. Ny blog.

Den 19. marts rejste jeg fra Dar es Salaam mod København. Jeg blogger derfor ikke længere på dansk fra Tanzania, men du kan følge min engelske blog After Africa her.

Tak fordi du kommenterede og fulgte med!

Pernille 

Interview med Nakaaya

Læs her min ultra korte artikel om Nakaaya i MetroXpress: 'Hun synger for ligestilling', January 2010 (DK).

Det ukonventionelle liv i Tanzania anbefales

’Hvor er det vildt det her!’ siger min franske passager, der hopper op og ned forsædet, da vi tilbagelægger de 60 kilometer jordvej, der stadig venter på at blive asfalteret som resten af landevejen på den sydlige kyststrækning i Tanzania.

Han kæmper med en tiltagende køresyge, men vil ikke give op.

Vi er paa road trip, og det er et privilegie ikke at være nødt til at tage turen i den lokale bus, der op til flere gange hasarderet har overhalet os inden- og udenom.

Vi forlod Dar Es Salaam i to biler, og satte kursen mod Mikindani i det sydlige Tanzania for at deltage i en kulturfestival for traditionel musik og dans.

Da vi efter 556 kilometer og 10 timer på vejen endelig nåede frem til ’Ten Degrees South Lodge’, talte vi over 11 forskellige nationaliteter rundt om bordet.

Det er faktisk ret vildt, måtte jeg give den ene af mine fire passagerer ret i.

Især taget i betragtning af at kun få af os har kendt hinanden i længere tid. Så sidder vi der og stiller de sædvanlige, indledende spørgsmål til hinanden; Hvor lang tid har du været i Afrika? Hvor lang tid bliver du? Hvorfor er du her? Taler du swahili?

De fleste normale mennesker bliver stresset, hvis de skal flytte, skifte arbejde eller bygge nye venskaber op.

Jeg er ikke nødvendigvis fortaler for den globale nomadelivstil, men når det nu er, så er der faktisk flere interessante ting ved at opgive trygheden og flytte til Afrika; Jeg møder hele tiden nye mennesker, er tvunget til at indgå nye relationer, og stifte venskaber med andre, der ligesom mig har spredt mig over mere end et kontinent.

Danmark er ikke kun et meget svært land at få visa til, det er også et land hvor man skal gøre sig fortjent til et venskab og til at blive lukket ind i andre menneskers bekendtskabskredse.

Man skal kende folk fra ’noget’, og man skal inviteres for at deltage i andres fester, man dukker ikke bare op.

Når jeg er hjemme i KBH og skal møde en ven til en kop kaffe, aftaler vi det dagevis i forvejen. Vi taler om at leve i nuet og skabe vores egne identiteter, men de fleste af os er samtidig fanget ind af livstilsmagasinernes retningslinjer for hvordan vi bør se ud og indrette os i denne sæson.

Her er jeg helt udenfor reglementet. Her er tingene knapt så konventionelle. Intenst, fuld af kontrast, men niveauet er kogt ned til det mere jordnære.

Og det føles fantastisk.

Solen går ned over det indiske ocean, folk småsludrer på swahili, mens en bildør smækker og en ged bræger.

Et hoved bliver stukket ind ad døren - vi er lige blevet inviteret til bryllup rundt om hjørnet i Mikindani.

Jeg skal med.

I klipklappere.

Laes artikel fra Politikens Verdensblog her.

Hvad har jeg gang i...?!

Alt for mange ting på een gang. Men på den fede måde.

 

I fredags leverede jeg denne samling billeder til Mellemfolkeligt Samvirkes køkken på FAIR Fælled, en opgave der foregik i al hast, men som ligger i den sjove kategori, fordi netop disse billeder hører til blandt mine favoritmotiver; Mad og mennesker. Tableauer, farver og tekstur.

 

I en MS kontekst bliver dette tema som regel ophøjet til  det abstrakte 'ret til adgangen til jord', hvor jeg synes det er sjovere at koge det ned til det langt mere jordnære; Hvad er der at spise? Hvordan ser det ud?

Og selvom folk er fattige, så holder de også fester, spiser igennem, laver sjov, drikker kaffe og te med masser af sukker, og hjemmebrændt - og har overskud hertil.

 

Billedet med tekanden i nederste venstre hjørne er fra Ruthi's mgahawa i maasailandsbyen, Kiserian i det nordlige Tanzania, et lille te-og gæstehus, som Ruthi inviterede os på te og chapati i, da jeg var forbi i februar.

 

Esther, kvinden oppe i hjørnet havde både fået mad og nok at drikke, da hun foreslog mig at jeg skulle tage nogle billeder 'kun af hende'. Hun grinede en hel del, mens himlen var helt sindssygt blå over Kaanani landsby i det sydlige tanzaniske højand i sidste uge af juli.

 

Klik på billederne, og læs mere. Eller tag ud på FAIR Fælled og se for dig selv.

Artikel i Arbejderen

Idag bringer Arbejderen - Danmarks røde dagblad - min artikel fra Zapp jorden rundt nr. 1-2009: Kampen om maden. Læs mere her.

Temanummer af ZAPP om 'Kampen om maden - fødevaresikkerhed og klima'. Temanummeret bringer tre historier, der tager læserne med på besøg hos danske Kristoffer på Sjælland, hos Melvin og Sara i Nicaragua og hos Wazage og Mangara i Tanzania. Arbejderen bringer efter aftale historien fra Tanzania.

ZAPP jorden rundt er et globalt undervisningsmagasin til folkeskolens ældste klasser og udgives af Mellemfolkeligt Samvirke//Action Aid Danmark. Læs mere på www.zapp.dk

Baltasar i zebra-print og højt humør

  Min islandske nevø, Baltasar har måske en modelkarriere foran sig (tror jeg, den aldeles ikke-neutrale moster).

Ham og jeg tyvstartede den ihvertfald igår i Dar es Salaam, hvor han beredvilligt og i højt humør stillede op til fotografering i bedste overlykkelige stil.

Ikke noget påtaget spil for galleriet. Knægten er generelt i fantastisk humør, og vildt sjov at fotografere. Hans mor har syet ham et bredt udvalg af 'afrikanske' skjorter, og vi gennemgik dem allesammen her.

Han får efter eget ønske CDer med foto med hjem til alle, der er interesseret :-)

Min blog bliver læst op på P1

Du kan høre min blog post her 'Om at blive inviteret indenfor', blive læst op på P1 her.

Hvis bare kvinderne bestemte noget mere!

 

I følge maasaiernes overleveringer skulle den lange regnsæson – ’masikaen’ - være lige på trapperne når akacietræerne står i blomst. Det er umiddelbart svært at tro, for vejen mellem Arusha i det nordlige Tanzania og den kenyanske grænse snor sig gennem et landskab der har samme farve som mine skosåler. En støvet farveskala af grå og rødbrune nuancer, der kun brydes af en klar, blå himmel og de pletvise, blomstrende akacietræer.

 

Det er det samme landskab som turister i tusindetal betaler for at komme på safari i – bag os ligger Meru bjerget, og kun et par timer herfra ligger Kilimanjaro og Ngorongoro-krateret. Jeg har en af de helt særlige arbejdsdage - på arbejde som informationsarbejder for Mellemfolkeligt Samvirke i Maasailand. Vi er på vej i bil til Kiserian landsby i Longido distrikt. Longido er også navnet på et lille bjerg, der på maasaiernes sprog betyder ’stenen hvor man kan hvæsse sin kniv’. Det rager ret op forude og er det perfekte pejlemærke for, hvor vi skal dreje af asfaltvejen og ind i bushen. Efter en times tid på jordvej når vi til Kiserian, hvor vi skal besøge en kvindegruppe, som MS støtter gennem en lokal organisation, og som er en del af målgruppen for MS’ landsindsamling d. 3. maj. Min opgave er at få landsbyen til at berette om mænd og kvinders bidrag til landsbyens udvikling – herunder kvinders adgang til jord.

 

Læs hele artiklen her.

 

Artiklen blev bragt som en personlig beretning i Lolland-Falsters Folketidende den 18. marts 2009.

Tanzania i klemme mellem moderne udvikling og heksekraft

Idag den 6. februar 2009 kl. 17:10 på Orientering/P1 bliver jeg interviewet under denne overskrift (08:16). Jeg fik ideen til historien sidste søndag, som jeg skrev sammen i løbet af ugen, mens jeg ihærdigt forsøgte at få danske medier til at tage den.

Det lykkedes e n d e l i g idag, fredag.

Tanzania er et land i Afrika der gør sig til af at være i hastig udvikling. Tanzanias øverste leder Præsident Kikwete har været formand for den Afrikanske Union og er stadig medlem af Anders Fogh Rasmussens danske Afrika Kommission. Tanzanias knap 40 millioner indbyggere er med egne ord en afrikansk nation der er godt på vej i den moderne verden. Den internationale turisme skæpper også godt i kassen når tusinder af velbeslåede oplevelseshungrende besøgende hvert år kommer for at studere løver, elefanter og leoparder i Serengetti Nationalparken, eller tager på delfincruises og badeferie langs Zanzibars kyster.

Men Tanzanias image har lidt stor skade under de seneste års omtale i international presse om hvordan tanzaniske heksedoktorer bruger udvalgte legemsdele fra albinoer i deres metier, de såkaldte waganga Nogle tanzanere mener, at kropsdele fra albinoer kan give dem rigdom. Andre at albinoerne er onde ånder eller spøgelser fra Europa, og mindst 40 albinoer er blevet myrdet og skåret i stykker inden for de seneste to år ifølge officielle kilder. Det er så belastende at Tanzanias statsminister for nylig opfordrede til landets borgere til selvjustits med ordene: ”Hvis du ser en person dræbe en albino, så dræb ham på stedet!” Oppositionen i Tanzania var ude med riven øjeblikkelig, og statsministeren, der er uddannet jurist, erklærede senere at han fortrød sine ord, men hans popularitet er usvækket.

Hør indslaget her.

En rå kærlighedserklæring til Johannesburg

Hvis Johannesburg var en kvinde, ville hun være en bitch. My bitch. Siger sydafrikanerne, og mener det skam kærligt. Talemåderne er hårdtslående i Afrikas næststørste by, og giver også en forsmag på det stof Johannesburg er gjort af.

Læs her en rejseartikel - det har taget mig over 1/2 år at skrive til http://www.oplevverden.nu/rejse.asp?rejseoplevelser=189

Baobab Connections: Hvad er mit bidrag til forandring?

Baobab Connections er et internet forum for kultur, kunst, politik, aktivisme m.m. i Afrika - de interviewer løbende deres nye medlemmer - i tirsdags var det min tur

Dit navn: Pernille Bærendtsen (Baobab bruger: PernillaAfrica)
Din alder: 37
Din profession: Informationsarbejder for en international NGO i Tanzania
Fem ord, der bedst beskriver dig: Tilstede, passioneret, kreativ, engageret og lige på.

Hvordan ser du dig selv bidrage til forandring i verden eller dit lokalsamfund?
Jeg tror ikke på det evindeligt brokkeri; Jeg tror ikke på at ligge på sofaen og se verden passere forbi: Jeg tror ikke på at ignorere ting der er forkerte, eller at man skal forlade sig på at 'det er bare på den måde, det er '. Først og fremmest er det livløst ikke at deltage, det er også uinteressant. Du selv får så meget mere fra at deltage. Det gør verden.

Helt specifikt ser jeg mig selv som bidragyder ved at være med til at skabe bevidsthed og opmærksomhed, anledning til debat der giver plads til stemmer, og samt styrke kapaciteten hos en gruppe af mennesker, som ikke ofte bliver hørt.

Hvad er det største globale problem, vi står i overfor dag?
Jeg tror, at den stigende grad af ulighed mellem mennesker der har, og dem der ikke har - hvad enten det handler om penge, jord, ejendom, ressourcer, uddannelse, viden eller adgang hertil - er en stor udfordring for verdens udvikling.  Ikke mindst finder jeg vores egen - uanset fra hvilken side vi ser verden - evne til at ignorere, og derfor ikke forstå denne ubalance, skræmmende.

Hvis du kunne være præsident for et hvilket som helst land i en måned, hvilket land skulle det være, og hvilke forbedringer ville du udføre?
Efter at have boet i 3+ år i Østafrika, er jeg umiddelbart fristet til at foreslå et afrikansk land: Hvad ville jeg ikke gøre, hvis jeg var i Mugabes, Al-Bashirs eller wanna-be præsidenten Zumas sæde...?!  Men hvis jeg tænker mig om en ekstra gang, så tvivler jeg på, at en lys, skandinavisk kvinde ville være i stand til at ændre meget på en måned - jeg har ingen illusioner herom. Tværtimod tror jeg, at kunne ændre et par ting i mit eget land, Danmark - hvor vi ikke har præsidenter, men dronninger og statsministre. Det ville være en fornøjelse at side i den danske statsminister stol for en måned! Hvis jeg fik mulighed, ville jeg afvikle den vanvittige lovgivning på indvandrer- og asylansøgerområdet - og jeg ville ha’ Christiania tilbage.

Som en person der er "bevidst" og som følger med i ting der sker omkring dig, hvilke råd vil du give til andre, der starter på denne vej?

• Arbejd hårdt - drop snik-snakken, og bevis det selv. Jeg har lært, at det bedste eksempel på at bevise at noget er muligt, er at demonstrere det selv.

• Respekter mennesker, der er anderledes og prøv at forstå situationen fra deres perspektiv - ikke let, men nødvendigt i denne form for arbejde.

• Hold dine løfter, eller understreg udtrykkeligt, at du ikke kan give løfter.

• Læs bøger og tal med folk, du ikke normalt ville tale med - det stimulerer din fantasi - og du har i den grad brug for evnen til at fantasere og forestille dig ting i denne form for arbejde.

Hør Radiobloggen på P1 onsdag og torsdag kl. 15.30

Min blog '7341 KM til København' er en blandt 4 udvalgte, der hver onsdag og torsdag kl. 15.30 læses op fra på P1 i et program, der hedder Radiobloggen.

Radiobloggen er udvalgte dele af udvalgte blogs. Alternative perspektiver på verden, bramfrit og uden filter.

Ret interessant ide at blande radio og blogs - og jeg er da også naturligvis lidt glad for at de har udvalgt netop min blog. Lidt sjovt at høre den oplæst i radioen med underlægningsmusik: http://www.dr.dk/P1/Radiobloggen/20081206125356.htm.

Jul på den anden side af jorden

I samarbejde med Mellemfolkeligt Samvirke (MS) bringer MetroXpress i december måned en julekalender med 24 korte historier fra den anden side af jorden. MS’ udsendte informationsmedarbejdere beretter bl.a. fra Sydsudan, Zimbabwe, Uganda, Mozambique, Tanzania, Nepal og Zambia – og giver hermed et helt personligt indblik i hvad det vil sige, at arbejde, bo – og ikke mindst at holde jul på den anden side af jorden.

Jul er tid til eftertænksomhed og reflektion over året der gik – og til at gå igang med et nyt. Følg med når udstationerede danskere forbereder sig til jul, og læs om hvordan en lokal jul afholdes. Vi giver eksempler på hvad julen betyder i de lande, vi arbejder i - særlige værdier og traditioner, og hvad folk ønsker sig. 

Læs med her: http://ms-action.dk/blogs/julekalender/ og giv gerne din kommentar.

PS. Starter først d. 1.december.

MS Tanzania Kalender 2009

Heldigvis er en stor del at mit arbejde der ender i håndgribelige resultater. Jeg har lige fået vores kalender fra tryk, og jeg er helt vildt glad for resultatet. Dels fordi det er en af mine favoritopgaver at pusle foto, tekst og grafisk design på plads. Dels fordi jeg faktisk synes, at kalenderen i år reflekterer vores aktiviteter meget bedre end sidste år. I det hele taget er den meget bedre end de 4 andre fotokalendre, jeg har lavet indtil nu.