7341 KM til København / 6° 50' S/39° 18' E

Solidaritet på Swahili

En lille historie om Seela som jeg har rejst gennem Maasailand med en del gange. Klik her.

Artikel: Du er hvad du spiser!

- Hvis du altså får noget at spise.

Cirka en trediedel af de 40 millioner mennesker, der bor i Tanzania, lever for under en dollar om dagen. Størstedelen – ca. 80% - af de fattigeste tanzaniere bor på landet, og er dermed afhængige af det de kan dyrke på deres jord, enten for selv at spise udbyttet eller for at sælge det videre.

Men befolkningstallet stiger i Tanzania. Det vil rent praktisk sige, at der bliver mindre jord per indbygger. Hertil kommer, at udenlandske investorer, ofte i samarbejde med staten, opkøber jord af landsbyerne til stordriftslandbrug, dyre- og naturreservater, safariturisme samt biobrændsel. Dette udkonkurrerer og tvinger de lokale beboere til at flytte. Problemerne forstærkes af korruption, befolkningstilvækst og skader på miljøet.

På det helt konkrete daglige plan har det afgørende betydning for hvad og hvor meget den enkelte tanzanier får at spise til hverdag.

Læs mere her

Tanzania: Vind en rejse! (givetvis med mig som rejseleder)

Jeg vil bare lige sige, at du kan vinde en rejse til Tanzania, hvis du klikker ind på www.ms.dk (eller bare følger anvisningerne herover).

Er lige gået op for mig, at jeg nok skal være rejseleder...så er der ikke nogle rigtigt rare og sjove mennesker derude, der vil gøre et forsøg... :-)

'Normalerweise' bliver til 'Kama Kawaida' på Kiswahili.

Denne uge er jeg på en mission til Morogoro - og videre idag til Kibaya i Kiteto distrikt, hvor jeg har besøg af to danske, kvindelige komikere der i Danmark optræder under navnet 'Normalerweise' - og som er her for at promovere MS 'arbejde med kvinder og jordrettigheder.

I går besøgte vi Morogoro Paralegal Centre i Morogoro By, hvor deres teatertrup som opførte et skuespil om konflikter om jord - en typisk sag her i området, hvor kvinden ofte taber. En del af disse forestillinger er 'ngoma' - trommespil og dans "- og de to danskere kom også på benene til stor glæde for de udøvende kunstnere.

Set med danske øjne er det ikke mindre sjovt: Du er lige landet i Afrika og bliver smidt ud i noget afrikansk dans. Det er næsten en lidt for fed stereotyp om Mellemfolkeligt Samvirke. Er det ikke sådan noget, vi gør, når vi har været udviklingsarbejdere lang tid nok?

Det blev dog også til mere praktiske samtaler om hvordan man f.eks. undgår at tisse på sine ankler, når man skal træde af på naturens vegne og du kun har et hul i jorden.

Skal man ramme hullet eller ej?

Står i med spredte ben eller på hug?

Nogle ting tager jeg tilsyneladende for givet, eller måske har jeg bare været her for lang tid.

'Normalerweise' bliver til 'Kama Kawaida' på swahili. Se flere billeder her - der kommer flere - og tjek deres Facebook gruppe her.

Video: Udviklingsarbejder fortæller om arbejdet som jordrettighedsrådgiver

I januar var jeg i Kiteto for at producere materiale til MS' landsindsamling 2009. Endnu et resultat herfra er en video produceret af Rasmus Hundsbæk fra DK4 om min kollega, Rakel Larsen, som arbejder for MS' partnerorganisation "Tanzanian Pastoralists, Hunters and Gatherers’ Organisation" med støtte til jordrettigheder for marginaliserede.

Se video her, og læs artikel her.

12 timer i regn og rødt mudder

Regntiden er lige begyndt i Dar es Salaam og omegn. Det er ikke det store problem, når man kører på asfalt. Men der hvor MS’ partnere arbejder, er der som regel jordveje, som forvandler sig til floder af rød jord, når det regner. Andre steder bliver jorden til mudder. Et emne, i øvrigt, udviklingsarbejdere med placering i rural Africa elsker at tale om i detaljer (- og folk som mig, der kommer fra Lolland, har helt specielle ord for).

Klik her for resten af historien.

Hvis bare kvinderne bestemte noget mere!

 

I følge maasaiernes overleveringer skulle den lange regnsæson – ’masikaen’ - være lige på trapperne når akacietræerne står i blomst. Det er umiddelbart svært at tro, for vejen mellem Arusha i det nordlige Tanzania og den kenyanske grænse snor sig gennem et landskab der har samme farve som mine skosåler. En støvet farveskala af grå og rødbrune nuancer, der kun brydes af en klar, blå himmel og de pletvise, blomstrende akacietræer.

 

Det er det samme landskab som turister i tusindetal betaler for at komme på safari i – bag os ligger Meru bjerget, og kun et par timer herfra ligger Kilimanjaro og Ngorongoro-krateret. Jeg har en af de helt særlige arbejdsdage - på arbejde som informationsarbejder for Mellemfolkeligt Samvirke i Maasailand. Vi er på vej i bil til Kiserian landsby i Longido distrikt. Longido er også navnet på et lille bjerg, der på maasaiernes sprog betyder ’stenen hvor man kan hvæsse sin kniv’. Det rager ret op forude og er det perfekte pejlemærke for, hvor vi skal dreje af asfaltvejen og ind i bushen. Efter en times tid på jordvej når vi til Kiserian, hvor vi skal besøge en kvindegruppe, som MS støtter gennem en lokal organisation, og som er en del af målgruppen for MS’ landsindsamling d. 3. maj. Min opgave er at få landsbyen til at berette om mænd og kvinders bidrag til landsbyens udvikling – herunder kvinders adgang til jord.

 

Læs hele artiklen her.

 

Artiklen blev bragt som en personlig beretning i Lolland-Falsters Folketidende den 18. marts 2009.

Når firkantede mænd bestemmer det meste

’Kijiji cha Kiserian’ står der skrevet med sirlige bogstaver på opslaget i det lille landsbykontor i Kiserian, som er en lille landsby i Longido distrikt, der ligger mellem Arusha og grænsebyen Namanga en route Nairobi.

Kiserian landsby, står der på kiswahili

Tanzanias lovgving stiller krav om, at hvert landsbyråd skal have mindst tre kvindelige medlemmer ud af 25 mulige. I Kiserian er de otte af de 25 medlemmer kvinder. Landsbyrådet har nedsat en række underkomiteer, bl.a. en jordkomite, hvor kvinder og mænd skal besætte de 10 pladser fifty-fifty. I Kiserian har man også opfyldt denne målsætning. Derudover er fem ud af 15 lokalråd (wards) ledet af kvinder.

Selvom denne landsby givetvis ligger over landsgennemsnittet, mener landsbyrådet godt, at det kan blive meget bedre. Det er nemlig sådan at flere ting bliver gjort anderledes, når antallet af kvinder stiger.

Tingene viser sig nemlig at blive bedre.

Læs mere her.

Lidt ligesom luksus

Jeg brugte hele dagen igår på en felttur til Kiserian landsby i Longido distrikt. Longido er også navnet på et lille bjerg der på maasaierne sprog maa betyder ’stenen hvor man kan hvæsse sin kniv’. Longido ligger på vejen mellem Arusha og den tanzaniske grænseby Namanga, som man passerer i bil på vej til Kenya. 

Longido ligger på ’den anden side’ af Mount Meru – den side der har en ’regnskygge’. Det meste af regnen falder nemlig på Moshi-Arusha siden, der er på dette tidspunkt er året stiller sine selvlysende grønne nuancer til skue. Vejen til Longido derimod snor sig gennem et landskab, der har samme farve som mine skosåler. En palette af grå-rødbrune nuancer. 

Selvom akacietraeerne står i blomst, er det svært at forestille sig at masikaen – den lange regnsæson - skulle være lige om hjørnet.

Læs mere her.

'Normalerweise' til Tanzania

Skuespillerparret bag DR2s satireprogram Normalerweise, Lærke Winther og Anna Neye Poulsen, er ambassadører for MS' landsindsamling 2009 ”Giv jord til mor”.

Se video her. Jeg får - i min egenskab at at være MS Tanzanias informationsmedarbejder - fornøjelsen af deres selskab i 6 dage. Men se nu også den video, som Rasmus og jeg knoklede med i et par dage i Kiteto her. Mest Rasmus, men alligevel også lidt mig, der med et fint ord 'faciliterede' og holdte host-harkende maasaier på afstand imens.

Invitation til chai & chapati i Ruthi's mgahawa

 

I dag har jeg brugt dagen på en ekskursion fra Arusha til Kiserian Village i Longido District, et område tæt på grænsen til Kenya (ca. 30 minutter fra Namanga Town).

Formålet med besøget var at møde en gruppe kvinder, der bliver støttet via undervisning i jordrettigheder - af Mellemfolkeligt Samvirke, og som bl.a. er målet for vores Landsindsamling 2009.

Under besøget blev vi inviteret til chai & chapati i Ruthi's mgahawa - hendes lille te-og gæstehus, hvor billederne er fra.