7341 KM til København / 6° 50' S/39° 18' E

Interview med Nakaaya

Læs her min ultra korte artikel om Nakaaya i MetroXpress: 'Hun synger for ligestilling', January 2010 (DK).

Solidaritet på Swahili

En lille historie om Seela som jeg har rejst gennem Maasailand med en del gange. Klik her.

I er udviklingen. Brug Jeres stemme!

Den første regn i mange måneder falder, da vi kører ud af Dar es Salaams morgentrafik, og den stopper ikke før jeg ankommer til Mwenda Pole en time senere sammen med Israel Illunde, der er leder af YPC. Her er deltagerne gået i krig med morgenmaden – chapatti og chai - fyldige pandekager med krydret, sød te skal stille sulten. Folk har været tidligt oppe, mange er kommet hertil på gåben.

’Konferencelokalet’ er normalt en bar. Ovre i hjørnet står en metalstol med svungne krummelurer, som bruges til bryllupper. Ude foran bliver der spillet billiard og drukket øl. En lastvogn læsser sodavandskasser af. Svujs, svujs, gadang, gadang. YPC har fået fremstillet et banner, hvorpå der står skrevet ’vælgerundervisning’, og hvor MS’ logo af skiltemaleren er blevet fortolket i en helt ny, unik udgave.

Læs hele artiklen her 
.

Ejersbo, Revolution og Spirit of the Nation...

Måske har du allerede læst Jakob Ejersbos anden Tanzania bog: 'Revolution'?

Bogen burde være obligatorisk for mændene i slips og jakkesæt i det danske udenrigsministerium; og burde ligeså vel læses af dem, der trækker i batik og Teva sandaler; dem som træffer beslutninger i de danske udviklingsorganisationer; dem der rejser til Afrika med forkromede illusioner og hovedet fuld af logical framework og forestillinger om at man kan læse sig til cultural sensitivity. Derudover bør den til dem der bliver hjemme være en del af dansk-kompendiet i det danske uddannelsessystem.

Bogen blev anmeldt her af Mikkel Bruun Zangenberg for Politiken. Af Erik Skyum-Nielsen for Information under titlen 'Sort er ikke bare sort', samt af Jens Andersen på Berlingske her.

Jeg læste den færdig i denne uge, og nu rumsterer Rachel, Moses og Mick inde i mit hoved. Selvom jeg har boet og arbejdet i det østlige Afrika i 4,5 år, og har interviewet, skrevet om og fotograferet folk i een lang køre, må jeg erkende, at det er helt latterligt hvad jeg ikke ved, når jeg læser 'Revolution'.

Så tænkte jeg mig om igen, og måtte konkludere, at det nok mest handler om alt det jeg ikke vil vide. At jeg godt ved det, men har lagt mentale distancer ind:

Jeg var f.eks. i Merarani i 2004, hvor Moses søger efter tanzanites i historien om 'Slangen'. Tanzanian Mineworkers Development Organisation, der har base i Mererani har været partner med MS Tanzania, og yep, vi stod og så ned i skakterne, så dem der har et liv som Moses, hørte på folk - og kørte igen. De billeder som den historie skaber, får jeg aldrig ud af hovedet igen.

Og historien om Rachel, om hvordan hele hendes liv afhænger af milimeter. Så tæt på, så langt fra. Det er en historie som gælder en så stor del af Tanzanias - Afrikas - kvinder, at det heller ikke er til at holde ud at tænke på hvor dumt jeg mange gange må være kommet væltende ind en en kvindes liv i min rolle som informationsmedarbejder for Mellemfolkeligt Samvirke for at få materiale til en historie, som skal formidles i Danmark.

Det er rigtigt, for jeg skal altid have det til at passe ind i MS rammen, i det som Politikens Zangenberg kalder lærestykkets hængedynd og Mellemfolkeligt Samvirkes drævende prædikener. - Ejersbo minder mig lige om, at jeg måske skulle til at skrive med meget større bogstaver.

Ejersbo er i det hele taget en vedkommende og totalt uoverseelig påmindelse til en dansk udviklingsarbejder om at rette sig an, stramme op, være mere ærlig over for mig selv og opføre mig ordentligt. Jeg ved jo for helvede godt hvad Ejersbo mente om min slags, selvom han ikke dikterer moral. I bogen er historien om Mick, og mødet med den nye kærestes norske ex-mand og hans nye Maasai kone befriende komisk.

Bogen holder.

Men derudover skaber den osse en helt, helt ny tilgang til en forståelse af Afrika, som er ny, fordi den er rå og sætter følelser på et persongalleri, som vi ellers ikke møder i dansk litteratur. Tvinger os til at høre hvad folk tænker når de virkelig, virkelig er på røven. Sprogligt er den interessant, fordi han bruger meget få udsagnsord, men til gengæld fletter Kiswahili ord og begreber ind (fex. 'frugt' og 'pumpe'), som danner meget overbevisende billeder.

Men det som bogen gør bedst, er nok det som Mikkel Bruun Zangenberg lægger ud med i sin anmeldelse:

'Men netop da rejste fortællingerne sig fra lærestykkets hængedynd og Mellemfolkeligt Samvirkes drævende prædikener, hvor de ret beset aldrig hang fast, og knuste med fortællekunstens overlegne styrke enhver ansats til blegnæbbet moralisme.'

Og så lige en sidste ting; Bogens omslag. Inspirationen er tydeligvis hentet fra den tanzanianske Konyagi om hvilken man siger skal serveres liggende ned, fordi manden på logoet er blevet træt af at stå op!

Tanzania: Fra ni til 21 landsbyer

Pengene fra Danmarksindsamlingen 2009 er gået til kvinders adgang til jord i Kiteto-distriktet i Tanzania.

Mere her.

Transformation og kendis-diplomater

Jeg beundrer virkelig kvinder og mænd, der formår at skabe skred i deres liv, at vende det umulige til muligheder, dem som kan bryde mønstre. Folk der brænder for noget, men som ikke tigger om anerkendelse. Folk som handler og som gør noget der rækker ud over dem selv.

I Jyllandsposten den 4. september  2009, viva, side 24, fortæller Susanne Larsen, tidl. administrerende direktør for SAS om transformation:

Jeg vil gerne være et eksempel på, at man skal tage de chancer, der er.
At man kan bryde mønstre, hvis man tør træffe sine egne valg.
I mit nye liv vil jeg være styret af lyst, ikke af pligt.

Jeg er lidt fascineret af historien om kvinden, der som 17-årig blev enlig mor, senere fik et handicappet barn, tog en studentereksamen som 30-årig, blev personaledirektør, mødte muren i form af en nedtur med stress, uddannede sig til gestalt-terapeut - og for at spole hurtigt frem - satte sig på den øverste post i flyselskabet SAS med ansvar for 3.000 medarbejdere og en omsætning på otte milliarder kroner. 

Et eller andet sted er det da helt rigtigt, at sådan en som hende er med bag Kvinder for Indflydelse, og rejser til Zimbabwe (i sammenligning med skaren af flossede personligheder der sendes ud som fancy ambassadørerer for at promovere udviklingsbistand!)

Anden bog fra Jakob Ejersbo: Revolution

I Politiken den 31. august anmelder Mikkel Bruun Zangenberg Jakob Ejersbos næste roman Revolution, der netop er udkommet. Anmeldelsen er næsten overstadig, og jeg kan ikke vente med at få mit eksemplar, som en veninde i København igår tilbød at sende som forsinket fødselsdagsgave. Jeg kammede selv over af begejstring her, da jeg havde læst Eksil.

Der var imidlertid en anden ting som fangede mig i Mikkel Bruun Zangenbergs anmeldelse. Han refererer nemlig til Mellemfolkeligt Samvirke:

Men netop da rejste fortællingerne sig fra lærestykkets hængedynd og Mellemfolkeligt Samvirkes drævende prædikener, hvor de ret beset aldrig hang fast, og knuste med fortællekunstens overlegne styrke enhver ansats til blegnæbbet moralisme.

Mellemfolkeligt Samvirke bliver her brugt som eksemplet, der får Jakob Ejersbos stil til at stå klarere. Mellemfolkeligt Samvirke er blegnæbbet moralisme og Mellemfolkeligt Samvirke giver drævende prædikener.

Det sker jævnligt at jeg læser referencer til Mellemfolkeligt Samvirke i denne dur, og måske burde jeg samle dem sammen.

I Urban Øst den 26.  august  2009 læste jeg på side 14 under overskriften 'Udover at være en fin, flot og ikke mindst høj mand (Obama, red.), har han tænkt sig at redde verden, skulle jeg hilse at sige. Og det er den slags kvaliteter og ambitioner, jeg værdsætter. Ikke mindst når det dufter mere af Ivy League end Mellemfolkeligt Samvirke, no offense.

Jeg har arbejdet over 10 år for Mellemfolkeligt Samvirke, og jeg må tilstå at ovenstående brug af Mellemfolkeligt Samvirke ligger lige for. Nogle vil sikkert protestere, men jeg tvivler på at det hjælper. Mellemfolkeligt Samvirkes stærkeste brand blev tilsyneladende grundlagt i en anden tid, og på trods af mange ændringer, hænger det stadig så godt fast i danskernes bevidsthed, at de to forfattere kan bruge det uden nærmere forklaring.

Måske skulle Mellemfolkeligt Samvirke overveje at vende referencer og danskernes forestillinger til sin fordel. Indrømme at vi er dem der (nogle gange) kommer til at trække i Teva-sandalerne og one-size-fits-all afrikanske batikkjoler, og som elsker at tage patent på det perfekte kulturmøde?

Jeg ved det ikke. Jeg tror bare ikke, at det virker at fortrænge at vi stadig bliver set som en organisation, der opererer i tidslomme. Personligt, synes jeg det er helt vildt ufedt, at blive sat i opposition til Jakob Ejersbo.

For Ejersbo har absolut fat i det, der ligger tættest på min opfattelse af afrikansk virkelighed, og jeg har den største respekt for Ejersbos talent og vilje til at omsætte det til nødvendig litteratur.

Hvad har jeg gang i...?!

Alt for mange ting på een gang. Men på den fede måde.

 

I fredags leverede jeg denne samling billeder til Mellemfolkeligt Samvirkes køkken på FAIR Fælled, en opgave der foregik i al hast, men som ligger i den sjove kategori, fordi netop disse billeder hører til blandt mine favoritmotiver; Mad og mennesker. Tableauer, farver og tekstur.

 

I en MS kontekst bliver dette tema som regel ophøjet til  det abstrakte 'ret til adgangen til jord', hvor jeg synes det er sjovere at koge det ned til det langt mere jordnære; Hvad er der at spise? Hvordan ser det ud?

Og selvom folk er fattige, så holder de også fester, spiser igennem, laver sjov, drikker kaffe og te med masser af sukker, og hjemmebrændt - og har overskud hertil.

 

Billedet med tekanden i nederste venstre hjørne er fra Ruthi's mgahawa i maasailandsbyen, Kiserian i det nordlige Tanzania, et lille te-og gæstehus, som Ruthi inviterede os på te og chapati i, da jeg var forbi i februar.

 

Esther, kvinden oppe i hjørnet havde både fået mad og nok at drikke, da hun foreslog mig at jeg skulle tage nogle billeder 'kun af hende'. Hun grinede en hel del, mens himlen var helt sindssygt blå over Kaanani landsby i det sydlige tanzaniske højand i sidste uge af juli.

 

Klik på billederne, og læs mere. Eller tag ud på FAIR Fælled og se for dig selv.

Bongo Flava Fest i KBH

Artikel: Afrikaner for et stykke tid

Line Sthiesen Thomsen og Johanne Jepsen er udsendt som voluntører gennem Global Contact. Siden marts 2009 har de arbejdet for Tanga Youth Development Organisation i Tanzania.

Vi er blevet lukket ind på det lille kontor i børnehaveklassen ’Good Hope’, som ligger i en tilsyneladende stilfærdig bydel i Tanga. Her er Line og Johanne hjælpelærere. Udenfor har børnene fået legetime, en aktivitet som synes at været gået helt over gevind. Skrig og skrål fylder luften og giver den udenforstående det indtryk, at nogle er igang med at torturere børnene. Larmen er simpelthen infernalsk, og i Danmark var Arbejdstilsynet med garanti skredet ind forlængst.

Men for Line og Johanne er det blevet hverdag, og larmen ser ikke ud til at genere dem i videre omfang.

Læs hele artiklen her.

Artikel i Arbejderen

Idag bringer Arbejderen - Danmarks røde dagblad - min artikel fra Zapp jorden rundt nr. 1-2009: Kampen om maden. Læs mere her.

Temanummer af ZAPP om 'Kampen om maden - fødevaresikkerhed og klima'. Temanummeret bringer tre historier, der tager læserne med på besøg hos danske Kristoffer på Sjælland, hos Melvin og Sara i Nicaragua og hos Wazage og Mangara i Tanzania. Arbejderen bringer efter aftale historien fra Tanzania.

ZAPP jorden rundt er et globalt undervisningsmagasin til folkeskolens ældste klasser og udgives af Mellemfolkeligt Samvirke//Action Aid Danmark. Læs mere på www.zapp.dk

Team Wildlife Dawn Whispering With Dolphins Patrol:

Danske gæster fra Harare blev sendt videre nord på igår morges. Antallet at klip-klappere på min terrasse er pludselig markant formindsket.

Safari njema!

Artikel: Du er hvad du spiser!

- Hvis du altså får noget at spise.

Cirka en trediedel af de 40 millioner mennesker, der bor i Tanzania, lever for under en dollar om dagen. Størstedelen – ca. 80% - af de fattigeste tanzaniere bor på landet, og er dermed afhængige af det de kan dyrke på deres jord, enten for selv at spise udbyttet eller for at sælge det videre.

Men befolkningstallet stiger i Tanzania. Det vil rent praktisk sige, at der bliver mindre jord per indbygger. Hertil kommer, at udenlandske investorer, ofte i samarbejde med staten, opkøber jord af landsbyerne til stordriftslandbrug, dyre- og naturreservater, safariturisme samt biobrændsel. Dette udkonkurrerer og tvinger de lokale beboere til at flytte. Problemerne forstærkes af korruption, befolkningstilvækst og skader på miljøet.

På det helt konkrete daglige plan har det afgørende betydning for hvad og hvor meget den enkelte tanzanier får at spise til hverdag.

Læs mere her

Tanzania: Vind en rejse! (givetvis med mig som rejseleder)

Jeg vil bare lige sige, at du kan vinde en rejse til Tanzania, hvis du klikker ind på www.ms.dk (eller bare følger anvisningerne herover).

Er lige gået op for mig, at jeg nok skal være rejseleder...så er der ikke nogle rigtigt rare og sjove mennesker derude, der vil gøre et forsøg... :-)

'Normalerweise' bliver til 'Kama Kawaida' på Kiswahili.

Denne uge er jeg på en mission til Morogoro - og videre idag til Kibaya i Kiteto distrikt, hvor jeg har besøg af to danske, kvindelige komikere der i Danmark optræder under navnet 'Normalerweise' - og som er her for at promovere MS 'arbejde med kvinder og jordrettigheder.

I går besøgte vi Morogoro Paralegal Centre i Morogoro By, hvor deres teatertrup som opførte et skuespil om konflikter om jord - en typisk sag her i området, hvor kvinden ofte taber. En del af disse forestillinger er 'ngoma' - trommespil og dans "- og de to danskere kom også på benene til stor glæde for de udøvende kunstnere.

Set med danske øjne er det ikke mindre sjovt: Du er lige landet i Afrika og bliver smidt ud i noget afrikansk dans. Det er næsten en lidt for fed stereotyp om Mellemfolkeligt Samvirke. Er det ikke sådan noget, vi gør, når vi har været udviklingsarbejdere lang tid nok?

Det blev dog også til mere praktiske samtaler om hvordan man f.eks. undgår at tisse på sine ankler, når man skal træde af på naturens vegne og du kun har et hul i jorden.

Skal man ramme hullet eller ej?

Står i med spredte ben eller på hug?

Nogle ting tager jeg tilsyneladende for givet, eller måske har jeg bare været her for lang tid.

'Normalerweise' bliver til 'Kama Kawaida' på swahili. Se flere billeder her - der kommer flere - og tjek deres Facebook gruppe her.

Video: Udviklingsarbejder fortæller om arbejdet som jordrettighedsrådgiver

I januar var jeg i Kiteto for at producere materiale til MS' landsindsamling 2009. Endnu et resultat herfra er en video produceret af Rasmus Hundsbæk fra DK4 om min kollega, Rakel Larsen, som arbejder for MS' partnerorganisation "Tanzanian Pastoralists, Hunters and Gatherers’ Organisation" med støtte til jordrettigheder for marginaliserede.

Se video her, og læs artikel her.

12 timer i regn og rødt mudder

Regntiden er lige begyndt i Dar es Salaam og omegn. Det er ikke det store problem, når man kører på asfalt. Men der hvor MS’ partnere arbejder, er der som regel jordveje, som forvandler sig til floder af rød jord, når det regner. Andre steder bliver jorden til mudder. Et emne, i øvrigt, udviklingsarbejdere med placering i rural Africa elsker at tale om i detaljer (- og folk som mig, der kommer fra Lolland, har helt specielle ord for).

Klik her for resten af historien.

Med Kikwete hængende over hovedet

Det er der alt sammen. Flaget, den bærbare, adapteren, den store, tunge kalender, notesbogen, gæstebogen, vægkalenderne samt inventarinskriftionerne i møblementet med fed sprittus.

Også er der Kikwete, præsidenten, der næsten alle steder hænger på et søm oppe under loftet. Det er næsten for symbolsk, for det tillægger manden en værdi og et udsyn, der konstant kan minde os almindelige mennesker om at vi er undersåtter, og at vi skal rent fysisk skal se op til den højere magt.

Det ville være oplagt også at skrive, at manden holder øje med os, men jeg har faktisk aldrig selv oplevet noget i den retning i Tanzania. Kikwete har - modsat mange andre afrikanske præsidenter - et lidt for finurligt Mona Lisa smil til tænke den slags tanker for alvor.

Billederne er fra Vijana Vision Tanzania's kontor i Kisarawe.

Min blog bliver læst op på P1

Du kan høre min blog post her 'Om at blive inviteret indenfor', blive læst op på P1 her.

Hvis bare kvinderne bestemte noget mere!

 

I følge maasaiernes overleveringer skulle den lange regnsæson – ’masikaen’ - være lige på trapperne når akacietræerne står i blomst. Det er umiddelbart svært at tro, for vejen mellem Arusha i det nordlige Tanzania og den kenyanske grænse snor sig gennem et landskab der har samme farve som mine skosåler. En støvet farveskala af grå og rødbrune nuancer, der kun brydes af en klar, blå himmel og de pletvise, blomstrende akacietræer.

 

Det er det samme landskab som turister i tusindetal betaler for at komme på safari i – bag os ligger Meru bjerget, og kun et par timer herfra ligger Kilimanjaro og Ngorongoro-krateret. Jeg har en af de helt særlige arbejdsdage - på arbejde som informationsarbejder for Mellemfolkeligt Samvirke i Maasailand. Vi er på vej i bil til Kiserian landsby i Longido distrikt. Longido er også navnet på et lille bjerg, der på maasaiernes sprog betyder ’stenen hvor man kan hvæsse sin kniv’. Det rager ret op forude og er det perfekte pejlemærke for, hvor vi skal dreje af asfaltvejen og ind i bushen. Efter en times tid på jordvej når vi til Kiserian, hvor vi skal besøge en kvindegruppe, som MS støtter gennem en lokal organisation, og som er en del af målgruppen for MS’ landsindsamling d. 3. maj. Min opgave er at få landsbyen til at berette om mænd og kvinders bidrag til landsbyens udvikling – herunder kvinders adgang til jord.

 

Læs hele artiklen her.

 

Artiklen blev bragt som en personlig beretning i Lolland-Falsters Folketidende den 18. marts 2009.

Om at blive inviteret indenfor

To gange i februar blev jeg inviteret indenfor i et tanzanisk hjem.

Først i Ruthis lille mgahawa i Longido til chai og chapati.

Og siden, hvor jeg gav et lift til Israel til Kibaha på vejen tilbage fra Arusha til Dar es Salaam.

Israels kone insisterede på at invitere os til på en cola og en snack.

I de fleste af de steder jeg har boet ude i verden, er jeg blevet inviteret hjem til folk. I England, Uganda, Tanzania og i ex-Jugoslavien. Det er ikke bare noget der sker af sig selv, men når det sker, er det noget særligt. Selvom det at have besøgende er en af de mest basale ting i hver vores respektive liv, er jeg også her mzungu - hvid og fremmede - og min vært er tanzanier.

Og at have gæster fra den anden kategori kan faktisk godt udgøre en forskel.

Det første - lad mig sige det helt ærligt - en tanzanier tror måske at hans eller hendes hus ikke er godt nok for en mzungu. Jeg kan ikke bebrejde ham eller hende det, når jeg ved hvordan de ser at flertallet af wazungu bor i Tanzania. Mange af os har rummelige huse, toiletter med skyl, køleskabe og elektricitet. Og vi spilder vores dyrebare jord omkring vores huse ved ikke dyrke noget, vi kan spise.

Noget andet, hele gæstfrihedskonceptet er en hel anden sag, som vi danskere til tider roder lidt rundt i og som ofte crasher med mange andre kulturer. Efter at have boet 3+ år Østafrika, kan jeg bestemt godt se at vi lejlighedsvis kan virke anmassende og uhøflige, og derfor potentielt vanskelige at beværte. Men jeg må sige, forhåbentlig med minimal politisk korrekthed, at dette er et af de fineste ting, jeg har oplevet gennem Mellemfolkeligt Samvirke, at dele arbejdsplads med lokale kolleger eller give et lift - det åbner faktisk op.

Derfor, selvom vi allerede havde tilbagelagt 8 timer fra Arusha, var en invitation fra Israel's kone i Kibaha, værdsat.

Når firkantede mænd bestemmer det meste

’Kijiji cha Kiserian’ står der skrevet med sirlige bogstaver på opslaget i det lille landsbykontor i Kiserian, som er en lille landsby i Longido distrikt, der ligger mellem Arusha og grænsebyen Namanga en route Nairobi.

Kiserian landsby, står der på kiswahili

Tanzanias lovgving stiller krav om, at hvert landsbyråd skal have mindst tre kvindelige medlemmer ud af 25 mulige. I Kiserian er de otte af de 25 medlemmer kvinder. Landsbyrådet har nedsat en række underkomiteer, bl.a. en jordkomite, hvor kvinder og mænd skal besætte de 10 pladser fifty-fifty. I Kiserian har man også opfyldt denne målsætning. Derudover er fem ud af 15 lokalråd (wards) ledet af kvinder.

Selvom denne landsby givetvis ligger over landsgennemsnittet, mener landsbyrådet godt, at det kan blive meget bedre. Det er nemlig sådan at flere ting bliver gjort anderledes, når antallet af kvinder stiger.

Tingene viser sig nemlig at blive bedre.

Læs mere her.

Lidt ligesom luksus

Jeg brugte hele dagen igår på en felttur til Kiserian landsby i Longido distrikt. Longido er også navnet på et lille bjerg der på maasaierne sprog maa betyder ’stenen hvor man kan hvæsse sin kniv’. Longido ligger på vejen mellem Arusha og den tanzaniske grænseby Namanga, som man passerer i bil på vej til Kenya. 

Longido ligger på ’den anden side’ af Mount Meru – den side der har en ’regnskygge’. Det meste af regnen falder nemlig på Moshi-Arusha siden, der er på dette tidspunkt er året stiller sine selvlysende grønne nuancer til skue. Vejen til Longido derimod snor sig gennem et landskab, der har samme farve som mine skosåler. En palette af grå-rødbrune nuancer. 

Selvom akacietraeerne står i blomst, er det svært at forestille sig at masikaen – den lange regnsæson - skulle være lige om hjørnet.

Læs mere her.

'Normalerweise' til Tanzania

Skuespillerparret bag DR2s satireprogram Normalerweise, Lærke Winther og Anna Neye Poulsen, er ambassadører for MS' landsindsamling 2009 ”Giv jord til mor”.

Se video her. Jeg får - i min egenskab at at være MS Tanzanias informationsmedarbejder - fornøjelsen af deres selskab i 6 dage. Men se nu også den video, som Rasmus og jeg knoklede med i et par dage i Kiteto her. Mest Rasmus, men alligevel også lidt mig, der med et fint ord 'faciliterede' og holdte host-harkende maasaier på afstand imens.

Invitation til chai & chapati i Ruthi's mgahawa

 

I dag har jeg brugt dagen på en ekskursion fra Arusha til Kiserian Village i Longido District, et område tæt på grænsen til Kenya (ca. 30 minutter fra Namanga Town).

Formålet med besøget var at møde en gruppe kvinder, der bliver støttet via undervisning i jordrettigheder - af Mellemfolkeligt Samvirke, og som bl.a. er målet for vores Landsindsamling 2009.

Under besøget blev vi inviteret til chai & chapati i Ruthi's mgahawa - hendes lille te-og gæstehus, hvor billederne er fra.

Tanzania i klemme mellem moderne udvikling og heksekraft

Idag den 6. februar 2009 kl. 17:10 på Orientering/P1 bliver jeg interviewet under denne overskrift (08:16). Jeg fik ideen til historien sidste søndag, som jeg skrev sammen i løbet af ugen, mens jeg ihærdigt forsøgte at få danske medier til at tage den.

Det lykkedes e n d e l i g idag, fredag.

Tanzania er et land i Afrika der gør sig til af at være i hastig udvikling. Tanzanias øverste leder Præsident Kikwete har været formand for den Afrikanske Union og er stadig medlem af Anders Fogh Rasmussens danske Afrika Kommission. Tanzanias knap 40 millioner indbyggere er med egne ord en afrikansk nation der er godt på vej i den moderne verden. Den internationale turisme skæpper også godt i kassen når tusinder af velbeslåede oplevelseshungrende besøgende hvert år kommer for at studere løver, elefanter og leoparder i Serengetti Nationalparken, eller tager på delfincruises og badeferie langs Zanzibars kyster.

Men Tanzanias image har lidt stor skade under de seneste års omtale i international presse om hvordan tanzaniske heksedoktorer bruger udvalgte legemsdele fra albinoer i deres metier, de såkaldte waganga Nogle tanzanere mener, at kropsdele fra albinoer kan give dem rigdom. Andre at albinoerne er onde ånder eller spøgelser fra Europa, og mindst 40 albinoer er blevet myrdet og skåret i stykker inden for de seneste to år ifølge officielle kilder. Det er så belastende at Tanzanias statsminister for nylig opfordrede til landets borgere til selvjustits med ordene: ”Hvis du ser en person dræbe en albino, så dræb ham på stedet!” Oppositionen i Tanzania var ude med riven øjeblikkelig, og statsministeren, der er uddannet jurist, erklærede senere at han fortrød sine ord, men hans popularitet er usvækket.

Hør indslaget her.

God karma og småt brændbart

En af mine tidligere kollegaer fra Uganda, som nu arbejder i Sydsudan, har medvirket i et interview på P1 (som en anden tidligere kollega fra Uganda har produceret), der handler om de biblioteker i Sydsudan, som er blevet til pga. Mellemfolkeligt Samvirke og Operation Dagsværk.

Selvom jeg i 26 måneder arbejdede med en søsterorganisation i det nordlige Uganda med tilsvarende aktiviteter, tvivler jeg stærkt på, at om jeg var blevet interviewet, ville have givet den samme oplevelse i æteren.

Det sjove er nemlig, at Bibliopaten, der blogger via Politiken.dk, hørte interviewet og skrev en blog post her, hvor han noterede sig, at Camilla, der interviewes, har god karma.

God karma.

Det ved alle, der har arbejdet med Camilla, det ved sudaneserne især. Og god karma ligger altså ikke lige for i Sydsudan, skulle jeg hilse og sige. Det kræver noget ekstra.

Absolut opløftende, at det er sivet ud i den danske æter.

 

Papiya's historie: Jorden er mit livsgrundlag

Papiya Ndaadu er en midaldrende kvinde med et furet ansigt, hvor et hårdt liv har sat sine spor. Hun bor i Orpopong’ni – en lille landsby cirka 40 minutter i bil fra Kibaya Town, som er distriktshovedstaden i Kiteto. Papiya er blevet udvalgt blandt landsbyens kvinder til at fortælle sin historie på den film, vi har afsat dagen til at optage - og som Mellemfolkeligt Samvirke skal bruge til sin Landsindsamling 2009 'Giv jord til mor'.

Læs mere her.

MS' Landsindsamling 2009: Giv jord til mor!

Den 3. maj samler MS ind til fattige kvinders adgang og ret til jord og dermed mad i Tanzania, Zambia og Nepal. Støt kvinderne med tre timer af din tid og meld dig allerede nu!

Se mere her: http://www.ms.dk/sw106805.asp om baggrunden.

Samtidig blogger MS’ tre informationsmedarbejdere - jeg selv her fra Tanzania, og mine to kollegaer fra Zambia og Nepal over temaet jordrettigheder her: http://ms-action.dk/blogs/landsindsamling/default.aspx

Find os på Facebook her: http://www.facebook.com/pages/mellemfolkeligt-samvirke/5624899398#/event.php?eid=49894076955 eller meld dig som indsamler her: landsindsamling@ms.dk

Danmarks Indsamling d. 24. januar: Ret til jord sikrer hele familien

Danmarks Indsamling 2009 er en fælles indsamling til fordel for Afrika, som 12 af Danmarks største humanitære organisationer går sammen om lørdag den 24. Januar 2009. Læs mere om Danmarks Indsamling 2009

Vi bidrager her fra Tanzania med: Ret til jord sikrer hele familien

Uden adgang og ejendomsret til jord – ingen vej ud af fattigdom. Det er virkeligheden for mange af de 75 procent af Tanzanias befolkning, der bor på landet. Med pengene fra Danmarks Indsamling vil Mellemfolkeligt Samvirke sikre fattige familier i Tanzania adgang til jord. Se mere her: http://www.danmarksindsamling.dk/39

Fotografisamling fra Maasailand - opdateres løbende

 

Disse fotos udgør et løbende opdateret udvalg, som jeg har taget og stadig tager i forbindelse med mit arbejde som en informationsmedarbejder for MS Tanzania - her netop i forbindelse med vores jordrettighedstema.

Når jeg har besøgt de af MS Tanzanias partnerorganisationer, som arbejder med jordrettigheder, fortrinsvis i Maasailand, har jeg forsøgt at dokumentere alt det som ikke nødvendigvis fremgår af de politikpapirer vi arbejder ud fra. Netop at fotografere tager rent praktisk udgangspunkt i noget som jeg personligt - må jeg tilstå - finder langt mere interessant - nemlig at illustrere mennesker, deres historier, liv og omgivelser. Selvfølgelig er politikpapirer vigtige, men det er langt sjovere at være med til at sætte ord og billede på virkeligheden bag! Derudover er det en stor gave at have mulighed for at fotografere i Maasailand: Himlen er blå, jorden er rød, og motiverne marcherer direkte ind foran een. Når vi har overstået en hel dags arbejde, har jeg efterfølgende siddet med de lokalt ansatte fra partnerorganisationen, og diskuteret billeder, personer og sted - og det giver som regel ny indsigt og oplysninger, jeg ellers ville have overset.

 

Jeg vidste fex ikke hvad baggrunden var for disse huller i jorden, og at maasaierne kan forudsige regn når akacietræerne blomstrer.

Billederne repræsenterer ikke nødvendigvis de mennesker som MS samarbejder direkte med eller som er involveret i arbejdet med jordrettigheder, men i vid udstrækning de personer, der drager fordel af dette arbejde.

Hvert foto er ledsaget af en mere præcis beskrivelse og et par personlige kommentarer (i nogle tilfælde stadig undervejs), og de er også indikeret på Google Maps, således at du kan se hvor billedet er taget. Se dem alle her: http://www.flickr.com/photos/74938124@N00/sets/72157612546965230/

, og mere her om MS' Landsindsamling: http://www.ms.dk/sw106805.asp