Posted by Pernille Bærendtsen on januar 22, 2010 at 12:15 e.m. in A-F-R-I-K-A, jeg er i Afrika, Bidrag, Her bli'r stærke kvinder altid svage, Hvad laver en udviklingsarbejder?, Mellemfolkeligt Samvirke, MS Landsindsamling 2009, Swahili, Tanzania, Ubuntu | Permalink | Comments (0) | TrackBack (0)

Pengene fra Danmarksindsamlingen 2009 er gået til kvinders adgang til jord i Kiteto-distriktet i Tanzania.
Mere her.
Posted by Pernille Bærendtsen on september 25, 2009 at 02:05 e.m. in A-F-R-I-K-A, jeg er i Afrika, Bidrag, Her bli'r stærke kvinder altid svage, Hvad kommer det mig ved?!, Hvad laver en udviklingsarbejder?, Mellemfolkeligt Samvirke, Tanzania | Permalink | Comments (0) | TrackBack (0)
Sidste år var der mere end 18.000 indsamlere for Dansk Flygtningehjælp.
Jeg var hjemme på Lolland, og samlede cirka 1200 kr. ind i Nakskov, et sted der har ry for at være særligt svært at samle penge ind.
Og jeg vil heller ikke påstå at jeg morede mig, da jeg ringede på naskovitternes døre den søndag, undtagen hos min moster, der gav kaffe og den portion mønter der vejede tungest.
Jeg har arbejdet med flygtninge i ex-Jugoslavien og i Norduganda, og jeg ved at der skal næsten ingenting til for at gøre en forskel for et andet menneske, der er på røven.
For at sige det som det er, når man er flygtning. Ingen vil være flygtning, vi glemmer det bare, når det ikke er os selv.
Det er ikke i orden, ingenting at gøre.
I år er der brug for dig søndag den 8. november. Tilmeld dig nu! Du kan melde dig som indsamler på www.flygtning.dk/indsamlermail. Dukan også tilmelde dig ved at ringe på telefon 33 73 51 11 på hverdage mellem 10-16.
Posted by Pernille Bærendtsen on september 11, 2009 at 10:07 f.m. in A-F-R-I-K-A, jeg er i Afrika, Bidrag, Hvad kommer det mig ved?!, Hvad laver en udviklingsarbejder? | Permalink | Comments (0) | TrackBack (0)
♥
Hvis en flygtning banker på min dør og beder om min hjælp, så ville jeg hjælpe efter bedste evne.
Hvis en flygtning opsøgte mig for få husly, sikkerhed eller mad, så ville jeg stille mit hjem og mit spisebord til rådighed.
Når folk er i nød, har jeg pligt til at hjælpe.
Ifølge dansk lovgivning er det ulovligt. Men jeg mener - loven til trods - at det ville være det eneste rigtige at gøre.
♥
Dansk flygtningepolitik er umenneskelig. Mange flygtninge, som flygter fra trusler og krig, har brug for vores hjælp. I stedet får de en kold skulder, en fængselcelle og bliver fløjet ud under tvang.
Derfor tvinges nogle flygtninge til at leve under jorden i Danmark. Det er en kummerlig tilværelse. Uden mulighed for job, lægebehandling, uddannelse og alle andre aktiviteter, som kræver identitetspapirer.
Derfor hjælper jeg med sikkerhed og fornødenheder, hvis jeg kan.
♥
Posted by Pernille Bærendtsen on september 06, 2009 at 10:37 e.m. in Bidrag, Fuck min Højdeskræk, Hvad kommer det mig ved?! | Permalink | Comments (0) | TrackBack (0)
I årets største integrations- og velgørenhedsshow bydes der på stor afrikansk fest, musik og inspirerende taler med nye syn på kontinentet!
14 særligt udvalgte piger med forskellig afrikansk baggrund, dyster om titlen som den fjerde "Miss Africa Danmark". Vinderen fungerer som samlingspunkt og talerør for de afrikanske grupper i landet.
Afgørelsen bliver svær, men er i sikre hænder hos et højtkvalificeret dommerpanel bestående af: Caroline Henderson, Vibeke Hartkorn, Peter Tygesen, Toniah Pedersen og Lassina Badolo.
Showet byder desuden på masser af musik, bl.a. med: Karen Mukupa - Ayoe Angelica - Al Agami - samt tanzaniske Ashimba.
Kom i festhumør til et superflot show med masser af spændende indslag ...og naturligvis et brag af et afterparty!
Køb billet nu: http://www.billetlugen.dk/andet/7531 eller i Fona.
Projektet arrangeres af frivillige og overskuddet doneres hvert år til udviklingsprojekter i Afrika. Læs mere på www.missafrica.dk
Posted by Pernille Bærendtsen on maj 07, 2009 at 08:27 f.m. in A-F-R-I-K-A, jeg er i Afrika, Bidrag, Hvad kommer det mig ved?! | Permalink | Comments (0) | TrackBack (0)
Technorati Tags: afrika, copenhagen, danmark, integration, miss africa, show, store vega, velgørenhed
Jeg vil bare lige sige, at du kan vinde en rejse til Tanzania, hvis du klikker ind
på www.ms.dk (eller bare følger anvisningerne herover).
Er lige gået op for mig, at jeg nok skal være rejseleder...så er der ikke nogle rigtigt rare og sjove mennesker derude, der vil gøre et forsøg... :-)
Posted by Pernille Bærendtsen on april 24, 2009 at 08:27 f.m. in A-F-R-I-K-A, jeg er i Afrika, Bidrag, Hvad kommer det mig ved?!, Hvad laver en udviklingsarbejder?, Mellemfolkeligt Samvirke, MS Landsindsamling 2009, Rejsefeber, Safari, Tanzania | Permalink | Comments (1) | TrackBack (0)
Den 4 marts var jeg med en af mine danske venner på arbejde da jeg var på ferie i Sydafrika. Han er journalist og havde planlagt et
interview med formanden, Brigalia Bam, for Sydafrikas Uafhængige
valgkommission (IEC) i Pretoria til et tv-program om Danmarks støtte
til anti-apartheidbevægelsen.
Men der var også tid til at tale om det kommende valg den 22 april. 117 politiske partier var registreret, 42 overholdt fristen den mandag vi ventede i IEC's reception efter vores møde med Brigalia Bam på vores taxa der skulle tage os tilbage til Johannesburg.
Der overhørte vi nogle repræsentanter for et politisk parti der ikke havde nået den afgørende deadline, drøfte problemet. Min ven jokede; »Tror du, de er fra ANC?"
ANC nåede deadline. Faktisk fører ANC i dag ved stemmeoptællingerne.
I går ringede to af mine sydafrikanske venner: »Vi står i kø. Vi venter på at stemme«. Opkald fra en børnehave i Johannesburg. En børnehave omkrandset af pigtråd. Nogle mennesker ringer altid ved særlige lejligheder. Dette er en af dem, og jeg følte mig beæret.
»Ved du, hvor du vil sætte kryds?« spurgte jeg
»Ikke endnu«, grinede han, mens jeg selvrefærdigt forsøgte at forklare, at i Danmark anser man sofavælgere for ynkelige, og at det er bedre at afgive en blank stemme, end slet ikke at stemme.
I det mindste forlod du så sofaen.
En ringe trøst, indrømmer jeg, til en nation hvor selve retten til at stemme i sig selv betyder mere end en dansker nogensinde kan forestille sig.
Min ven forklarede sit dilemma om hvor det kryds skal sættes. Een ting er hvad han virkelig tror på (ANC), men ikke kan få sig selv til at stemme på (Jacob Zuma).
En halv time senere modtog jeg denne sms: "Har lige gjort det. Føler mig igen som sydafrikaner.« Begge mine venner er i 30erne. Den ene stemte for første gang, den anden har ikke stemt siden 1994.
Uanset hvad der kommer til at ske med Sydafrika under Jacob Zuma, bør det at forlade sofaen for at sætte dit kryds, ikke undervurderes.
Posted by Pernille Bærendtsen on april 23, 2009 at 06:15 e.m. in Bidrag, Hvad kommer det mig ved?!, Skandinavisk indeni, Sydafrika | Permalink | Comments (0) | TrackBack (0)
Technorati Tags: brigalia bam, democrakti, IEC, Independent Electoral Commission, jacob zuma, Johannesburg, stemme, sydafrika, valg, zuma
Denne uge er jeg på en mission til Morogoro - og videre idag til Kibaya i Kiteto distrikt, hvor jeg har besøg af to danske, kvindelige komikere der i Danmark optræder under navnet 'Normalerweise' - og som er her for at promovere MS 'arbejde med kvinder og jordrettigheder.
I går besøgte vi Morogoro Paralegal Centre i Morogoro By, hvor deres teatertrup som opførte et skuespil om konflikter om jord - en typisk sag her i området, hvor kvinden ofte taber. En del af disse forestillinger er 'ngoma' - trommespil og dans "- og de to danskere kom også på benene til stor glæde for de udøvende kunstnere.
Set med danske øjne er det ikke mindre sjovt: Du er lige landet i Afrika og bliver smidt ud i noget afrikansk dans. Det er næsten en lidt for fed stereotyp om Mellemfolkeligt Samvirke. Er det ikke sådan noget, vi gør, når vi har været udviklingsarbejdere lang tid nok?
Det blev dog også til mere praktiske samtaler om hvordan man f.eks. undgår at tisse på sine ankler, når man skal træde af på naturens vegne og du kun har et hul i jorden.
Skal man ramme hullet eller ej?
Står i med spredte ben eller på hug?
Nogle ting tager jeg tilsyneladende for givet, eller måske har jeg bare været her for lang tid.
'Normalerweise' bliver til 'Kama Kawaida' på swahili. Se flere billeder her - der kommer flere - og tjek deres Facebook gruppe her.
Posted by Pernille Bærendtsen on april 15, 2009 at 07:36 f.m. in A-F-R-I-K-A, jeg er i Afrika, Bidrag, Blogs, Her bli'r stærke kvinder altid svage, Hvad kommer det mig ved?!, Hvad laver en udviklingsarbejder?, Mellemfolkeligt Samvirke, MS Landsindsamling 2009, Swahili, Tanzania | Permalink | Comments (0) | TrackBack (0)
Technorati Tags: ambassadør, Anna Neye, Giv jord til mor, Lærke Winther, MS' landsindsamling 2009, Normalerweize
Regntiden er lige begyndt i Dar es Salaam og omegn. Det er ikke det
store problem, når man kører på asfalt. Men der hvor MS’ partnere
arbejder, er der som regel jordveje, som forvandler sig til floder af
rød jord, når det regner. Andre steder bliver jorden til mudder. Et emne, i øvrigt, udviklingsarbejdere med placering i rural Africa elsker at tale om i detaljer (- og folk som mig, der kommer fra Lolland, har helt specielle ord for).
Klik her for resten af historien.
Posted by Pernille Bærendtsen on marts 31, 2009 at 05:58 e.m. in A-F-R-I-K-A, jeg er i Afrika, Bidrag, Fuck min Højdeskræk, Her bli'r stærke kvinder altid svage, Hvad kommer det mig ved?!, Hvad laver en udviklingsarbejder?, Karma Cowgirl, Mellemfolkeligt Samvirke, MS Landsindsamling 2009, Safari, Tanzania | Permalink | Comments (0) | TrackBack (0)
Technorati Tags: Giv jord til mor, Kisarawe, MS' landsindsamling 2009
I følge maasaiernes overleveringer skulle den lange regnsæson – ’masikaen’ - være lige på trapperne når akacietræerne står i blomst. Det er umiddelbart svært at tro, for vejen mellem Arusha i det nordlige Tanzania og den kenyanske grænse snor sig gennem et landskab der har samme farve som mine skosåler. En støvet farveskala af grå og rødbrune nuancer, der kun brydes af en klar, blå himmel og de pletvise, blomstrende akacietræer.
Det er det samme landskab som turister i tusindetal betaler for at komme på safari i – bag os ligger Meru bjerget, og kun et par timer herfra ligger Kilimanjaro og Ngorongoro-krateret. Jeg har en af de helt særlige arbejdsdage - på arbejde som informationsarbejder for Mellemfolkeligt Samvirke i Maasailand. Vi er på vej i bil til Kiserian landsby i Longido distrikt. Longido er også navnet på et lille bjerg, der på maasaiernes sprog betyder ’stenen hvor man kan hvæsse sin kniv’. Det rager ret op forude og er det perfekte pejlemærke for, hvor vi skal dreje af asfaltvejen og ind i bushen. Efter en times tid på jordvej når vi til Kiserian, hvor vi skal besøge en kvindegruppe, som MS støtter gennem en lokal organisation, og som er en del af målgruppen for MS’ landsindsamling d. 3. maj. Min opgave er at få landsbyen til at berette om mænd og kvinders bidrag til landsbyens udvikling – herunder kvinders adgang til jord.
Læs hele artiklen her.
Artiklen blev bragt som en personlig beretning i Lolland-Falsters Folketidende den 18. marts 2009.
Posted by Pernille Bærendtsen on marts 19, 2009 at 11:33 f.m. in A-F-R-I-K-A, jeg er i Afrika, Bidrag, Her bli'r stærke kvinder altid svage, Hvad kommer det mig ved?!, Hvad laver en udviklingsarbejder?, Mellemfolkeligt Samvirke, MS Landsindsamling 2009, Selvpromovering, Swahili, Tanzania | Permalink | Comments (0) | TrackBack (0)
Technorati Tags: Giv jord til mor, Kvinder, Longido, MS' landsindsamling 2009
’Kijiji cha Kiserian’ står der skrevet med sirlige bogstaver på opslaget i det lille landsbykontor i Kiserian, som er en lille landsby i Longido distrikt, der ligger mellem Arusha og grænsebyen Namanga en route Nairobi.
Kiserian landsby, står der på kiswahili
Tanzanias lovgving stiller krav om, at hvert landsbyråd skal have mindst tre kvindelige medlemmer ud af 25 mulige. I Kiserian er de otte af de 25 medlemmer kvinder. Landsbyrådet har nedsat en række underkomiteer, bl.a. en jordkomite, hvor kvinder og mænd skal besætte de 10 pladser fifty-fifty. I Kiserian har man også opfyldt denne målsætning. Derudover er fem ud af 15 lokalråd (wards) ledet af kvinder.
Selvom denne landsby givetvis ligger over landsgennemsnittet, mener landsbyrådet godt, at det kan blive meget bedre. Det er nemlig sådan at flere ting bliver gjort anderledes, når antallet af kvinder stiger.
Tingene viser sig nemlig at blive bedre.
Læs mere her.
Posted by Pernille Bærendtsen on februar 23, 2009 at 08:35 e.m. in Bidrag, Blogs, Her bli'r stærke kvinder altid svage, Hvad kommer det mig ved?!, Hvad laver en udviklingsarbejder?, Mellemfolkeligt Samvirke, MS Landsindsamling 2009, Skandinavisk indeni, Swahili, Tanzania | Permalink | Comments (0) | TrackBack (0)
Technorati Tags: Giv jord til mor, Kvinder, Longido, MS' landsindsamling 2009
Jeg brugte hele dagen igår på en felttur til Kiserian landsby i Longido
distrikt. Longido er også navnet på et lille bjerg der på maasaierne sprog
maa betyder ’stenen hvor man kan hvæsse sin kniv’. Longido ligger på
vejen mellem Arusha og den tanzaniske grænseby Namanga, som man passerer i bil
på vej til Kenya.
Longido ligger på ’den anden side’ af Mount Meru – den side der har en ’regnskygge’. Det meste af regnen falder nemlig på Moshi-Arusha siden, der er på dette tidspunkt er året stiller sine selvlysende grønne nuancer til skue. Vejen til Longido derimod snor sig gennem et landskab, der har samme farve som mine skosåler. En palette af grå-rødbrune nuancer.
Selvom akacietraeerne står i blomst, er det svært at forestille sig at masikaen – den lange regnsæson - skulle være lige om hjørnet.
Læs mere her.
Posted by Pernille Bærendtsen on februar 20, 2009 at 02:58 e.m. in A-F-R-I-K-A, jeg er i Afrika, Bidrag, Blogs, Her bli'r stærke kvinder altid svage, Hvad kommer det mig ved?!, Hvad laver en udviklingsarbejder?, Mellemfolkeligt Samvirke, MS Landsindsamling 2009, Swahili, Tanzania | Permalink | Comments (0) | TrackBack (0)
Technorati Tags: Giv jord til mor, Kvinder, Longido, MS' landsindsamling 2009
Skuespillerparret bag DR2s satireprogram Normalerweise, Lærke Winther og Anna Neye Poulsen, er ambassadører for MS' landsindsamling 2009 ”Giv jord til mor”.
Se video her. Jeg får - i min egenskab at at være MS Tanzanias informationsmedarbejder - fornøjelsen af deres selskab i 6 dage. Men se nu også den video, som Rasmus og jeg knoklede med i et par dage i Kiteto her. Mest Rasmus, men alligevel også lidt mig, der med et fint ord 'faciliterede' og holdte host-harkende maasaier på afstand imens.
Posted by Pernille Bærendtsen on februar 20, 2009 at 05:44 f.m. in A-F-R-I-K-A, jeg er i Afrika, Bidrag, Her bli'r stærke kvinder altid svage, Hvad kommer det mig ved?!, Hvad laver en udviklingsarbejder?, Mellemfolkeligt Samvirke, MS Landsindsamling 2009, Rejsefeber, Tanzania | Permalink | Comments (0) | TrackBack (0)
Technorati Tags: ambassadør, Anna Neye Poulsen, Giv jord til mor, Lærke Winther, MS' landsindsamling 2009, Normalerweise
Papiya Ndaadu er en midaldrende kvinde med et furet ansigt, hvor et hårdt liv har sat sine spor. Hun bor i Orpopong’ni – en lille landsby cirka 40 minutter i bil fra Kibaya Town, som er distriktshovedstaden i Kiteto. Papiya er blevet udvalgt blandt landsbyens kvinder til at fortælle sin historie på den film, vi har afsat dagen til at optage - og som Mellemfolkeligt Samvirke skal bruge til sin Landsindsamling 2009 'Giv jord til mor'.
Læs mere her.
Posted by Pernille Bærendtsen on januar 27, 2009 at 08:40 f.m. in Bidrag, Her bli'r stærke kvinder altid svage, Hvad kommer det mig ved?!, Hvad laver en udviklingsarbejder?, Mellemfolkeligt Samvirke, Tanzania | Permalink | Comments (0) | TrackBack (0)
Baobab Connections er et internet forum for kultur, kunst, politik, aktivisme m.m. i Afrika - de interviewer løbende deres nye medlemmer - i tirsdags var det min tur
Dit navn: Pernille Bærendtsen (Baobab bruger: PernillaAfrica)
Din alder: 37
Din profession: Informationsarbejder for en international NGO i Tanzania
Fem ord, der bedst beskriver dig: Tilstede, passioneret, kreativ, engageret og lige på.
Hvordan ser du dig selv bidrage til forandring i verden eller dit lokalsamfund?
Jeg tror ikke på det evindeligt brokkeri; Jeg tror ikke på at ligge på sofaen og se verden passere forbi: Jeg tror ikke på at ignorere ting der er forkerte, eller at man skal forlade sig på at 'det er bare på den måde, det er '. Først og fremmest er det livløst ikke at deltage, det er også uinteressant. Du selv får så meget mere fra at deltage. Det gør verden.
Helt specifikt ser jeg mig selv som bidragyder ved at være med til at skabe bevidsthed og opmærksomhed, anledning til debat der giver plads til stemmer, og samt styrke kapaciteten hos en gruppe af mennesker, som ikke ofte bliver hørt.
Hvad er det største globale problem, vi står i overfor dag?
Jeg tror, at den stigende grad af ulighed mellem mennesker der har, og dem der ikke har - hvad enten det handler om penge, jord, ejendom, ressourcer, uddannelse, viden eller adgang hertil - er en stor udfordring for verdens udvikling. Ikke mindst finder jeg vores egen - uanset fra hvilken side vi ser verden - evne til at ignorere, og derfor ikke forstå denne ubalance, skræmmende.
Hvis du kunne være præsident for et hvilket som helst land i en måned, hvilket land skulle det være, og hvilke forbedringer ville du udføre?
Efter at have boet i 3+ år i Østafrika, er jeg umiddelbart fristet til at foreslå et afrikansk land: Hvad ville jeg ikke gøre, hvis jeg var i Mugabes, Al-Bashirs eller wanna-be præsidenten Zumas sæde...?! Men hvis jeg tænker mig om en ekstra gang, så tvivler jeg på, at en lys, skandinavisk kvinde ville være i stand til at ændre meget på en måned - jeg har ingen illusioner herom. Tværtimod tror jeg, at kunne ændre et par ting i mit eget land, Danmark - hvor vi ikke har præsidenter, men dronninger og statsministre. Det ville være en fornøjelse at side i den danske statsminister stol for en måned! Hvis jeg fik mulighed, ville jeg afvikle den vanvittige lovgivning på indvandrer- og asylansøgerområdet - og jeg ville ha’ Christiania tilbage.
Som en person der er "bevidst" og som følger med i ting der sker omkring dig, hvilke råd vil du give til andre, der starter på denne vej?
Arbejd hårdt - drop snik-snakken, og bevis det selv. Jeg har lært, at det bedste eksempel på at bevise at noget er muligt, er at demonstrere det selv.
Respekter mennesker, der er anderledes og prøv at forstå situationen fra deres perspektiv - ikke let, men nødvendigt i denne form for arbejde.
Hold dine løfter, eller understreg udtrykkeligt, at du ikke kan give løfter.
Læs bøger og tal med folk, du ikke normalt ville tale med - det stimulerer din fantasi - og du har i den grad brug for evnen til at fantasere og forestille dig ting i denne form for arbejde.
Posted by Pernille Bærendtsen on januar 21, 2009 at 06:44 e.m. in A-F-R-I-K-A, jeg er i Afrika, Bidrag, Hvad kommer det mig ved?!, Hvad laver en udviklingsarbejder?, Selvpromovering | Permalink | Comments (0) | TrackBack (0)
Den 3. maj samler MS ind til fattige kvinders adgang og ret til jord og dermed mad i Tanzania, Zambia og Nepal. Støt kvinderne med tre timer af din tid og meld dig allerede nu!
Se mere her: http://www.ms.dk/sw106805.asp om baggrunden.
Samtidig blogger MS’ tre informationsmedarbejdere - jeg selv her fra Tanzania, og mine to kollegaer fra Zambia og Nepal over temaet jordrettigheder her: http://ms-action.dk/blogs/landsindsamling/default.aspx
Find os på Facebook her: http://www.facebook.com/pages/mellemfolkeligt-samvirke/5624899398#/event.php?eid=49894076955 eller meld dig som indsamler her: landsindsamling@ms.dk
Posted by Pernille Bærendtsen on januar 20, 2009 at 08:56 f.m. in Bidrag, Blogs, Her bli'r stærke kvinder altid svage, Hvad kommer det mig ved?!, Hvad laver en udviklingsarbejder?, Mellemfolkeligt Samvirke, Tanzania | Permalink | Comments (0) | TrackBack (0)
Danmarks Indsamling 2009 er en fælles indsamling til fordel for Afrika, som 12 af Danmarks største humanitære organisationer går sammen om lørdag den 24. Januar 2009. Læs mere om Danmarks Indsamling 2009
Vi bidrager her fra Tanzania med: Ret til jord sikrer hele familien
Uden adgang og ejendomsret til jord – ingen vej ud af fattigdom. Det er virkeligheden for mange af de 75 procent af Tanzanias befolkning, der bor på landet. Med pengene fra Danmarks Indsamling vil Mellemfolkeligt Samvirke sikre fattige familier i Tanzania adgang til jord. Se mere her: http://www.danmarksindsamling.dk/39
Posted by Pernille Bærendtsen on januar 16, 2009 at 09:46 f.m. in A-F-R-I-K-A, jeg er i Afrika, Bidrag, Her bli'r stærke kvinder altid svage, Hvad kommer det mig ved?!, Hvad laver en udviklingsarbejder?, Mellemfolkeligt Samvirke, Tanzania | Permalink | Comments (0) | TrackBack (0)
Jul er tid til eftertænksomhed og reflektion over året der gik – og til at gå igang med et nyt. Følg med når udstationerede danskere forbereder sig til jul, og læs om hvordan en lokal jul afholdes. Vi giver eksempler på hvad julen betyder i de lande, vi arbejder i - særlige værdier og traditioner, og hvad folk ønsker sig. Læs med her: http://ms-action.dk/blogs/julekalender/ og giv gerne din kommentar. PS. Starter først d. 1.december.I samarbejde med Mellemfolkeligt Samvirke (MS) bringer MetroXpress i december måned en julekalender med 24 korte historier fra den anden side af jorden. MS’ udsendte informationsmedarbejdere beretter bl.a. fra Sydsudan, Zimbabwe, Uganda, Mozambique, Tanzania, Nepal og Zambia – og giver hermed et helt personligt indblik i hvad det vil sige, at arbejde, bo – og ikke mindst at holde jul på den anden side af jorden.
Posted by Pernille Bærendtsen on november 28, 2008 at 03:49 e.m. in A-F-R-I-K-A, jeg er i Afrika, Bidrag, Blogs, Hvad kommer det mig ved?!, Hvad laver en udviklingsarbejder?, Mellemfolkeligt Samvirke, Selvpromovering, Skandinavisk indeni, Tanzania | Permalink | Comments (0) | TrackBack (0)

Hver torsdag efter skoletid samles omkring 100 elever på Jitegimee Secondary School i Dar es Salaam. De læser Fema Hip – det mest populære ungdomsblad i Tanzania, som skrives af unge, til unge og om unge. Bladet handler bl.a. om sundhed og sex, emner som mange unge har svært ved at tale åbent om i Tanzania. Landet rundt mødes unge i lokale Fema Hip-klubber og diskuterer bl.a. de emner bladet tager op, og arrangerer aktiviteter for unge der har brug for hjælp.
Artiklen kommer i det næste Zapp, der er undervejs, hvor den iøvrigt er sat meget flottere op end hvad du ser på ms.dk. Jeg havde mine overvejelser mht. at bruge billedet af den unge mand, der rækker tunge. Men grafikeren har brugt det, og jeg synes egentligt ikke at det gør noget at vise et billede i et dansk undervisningsmateriale, som man ikke lige forventer. Eller gør man?! Jeg føler mig faktisk en anelse ude af trit med det danske skolesystem... De to unge på billederne var iøvrigt superseje og sjove at interviewe - de ville ændre verden, hvis de havde adgang hertil! Meget opløftende!
Læs mere her.
Posted by Pernille Bærendtsen on juli 18, 2008 at 08:42 f.m. in Bidrag, Hvad laver en udviklingsarbejder?, Mellemfolkeligt Samvirke, Tanzania | Permalink | Comments (0) | TrackBack (0)
Recent Comments